3. juni 2020
Norges statsminister, Erna Solberg, under tirsdagens pressekonference, hvor hun præsenterede regeringens plan for en gradvis genåbning. Skoler og børnehaver kan begynde at genåbne efter påske, siger hun, men mange coronatiltag vil fortsat være i kraft, og mange nordmænd skal stadig arbejde hjemme.
Norges statsminister, Erna Solberg, under tirsdagens pressekonference, hvor hun præsenterede regeringens plan for en gradvis genåbning. Skoler og børnehaver kan begynde at genåbne efter påske, siger hun, men mange coronatiltag vil fortsat være i kraft, og mange nordmænd skal stadig arbejde hjemme.
Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norge åbner børnehaver og skoler gradvist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norge åbner børnehaver og skoler gradvist

Vi er ikke halvvejs gennem kampen, siger Solberg. Men godt holdarbejde har givet Norge kontrol over virusset.

Verden - 07. april 2020 kl. 16:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Norge vil gradvist genåbne samfundet på kontrolleret vis, siger den norske statsminister, Erna Solberg, på en pressekonference tirsdag.

Her præsenterede hun regeringens plan for at lempe på en del af de strenge tiltag, der er i kraft på grund af udbruddet af coronavirus.

Regeringens plan indebærer, at skoler og børnehaver åbner gradvist.

Børnehaver åbner fra den 20. april, og ugen efter følger de yngste klasser i skolerne samt SFO'erne.

Frisører og andre virksomheder, der er lukket af hensyn til smittefaren, kan åbne igen i løbet af april, hvis de opfylder krav til tiltag for at beskytte mod smitte, siger Solberg.

Hun understreger, at nordmændene må vænne sig til, at der fortsat vil være tiltag i værk mod smittespredning.

Blandt andet vil mange fortsat skulle arbejde hjemmefra.

- Vi er ikke halvvejs gennem spillet, hvis vi skal sammenligne os med en fodboldkamp. Men med godt holdarbejde har Norge klaret at få kontrol med dette virus. Opgaven er nu at holde fast i denne kontrol, siger Solberg.

Hun advarer nordmændene mod at tro, at man nu kan vende fuldkommen tilbage til hverdagen, som den så ud inden coronaudbruddet.

- Det vi gør nu, er at åbne lidt op. Men jeg understreger så stærkt, jeg kan, at dette ikke betyder, at vi bliver uforsigtige på andre områder. Andre tiltag og råd gælder fortsat, siger statsministeren.

Men det forbud, der har været indført mod at tage på hytteture i de norske fjelde, bliver ophævet igen fra 20. april, meddeler sundhedsminister Bent Høie ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Høie sagde mandag, at Norge har fået smitten "under kontrol" og mindsket smittespredningen med de tiltag, der har været indført.

På tirsdagens pressekonference understreger han, at de strenge tiltag har været vanskelige for mange, men nødvendige og vigtige. Og en del af tiltagene må fortsætte lidt endnu.

- Kampen mod virusset er ikke vundet, selv om vi nu ser ud til at have nået målet om, at hver person i gennemsnit ikke smitter flere end én, siger Høie.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?