3. august 2021
Ebrahim Raisi er favorit til at vinde det iranske præsidentvalg, som holdes på fredag.
gallery icon

Se billedserie

Ebrahim Raisi er favorit til at vinde det iranske præsidentvalg, som holdes på fredag.
Foto: Morteza Fakhri Nezhad/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Modløse iranere vælger ny præsident

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Modløse iranere vælger ny præsident

Mange trætte og opgivende iranere holder sig væk fra valgstederne på fredag ved præsidentvalget. Vores stemme ændrer ikke noget, lyder det fra vælgerne.

Opdateret 16. juni 2021 kl. 15:02
Verden - 16. juni 2021 kl. 15:00
Af Ritzau

Med en ny præsident følger normalt en række ændringer i landet. Men de unge vælgere i Iran sætter ikke næsen op efter det.

På fredag holder Iran præsidentvalg, men det vil ikke kunne mærkes, mener de økonomisk hårdt ramte iranere.

Ligesom mange unge iranere, der længes efter demokrati og frihed, tror 22-årige Shirin fra hovedstaden Teheran ikke, at iranske politikere ønsker ændringer.

Og selv hvis de gjorde, ville teokratiske kræfter ikke tillade det. Teokrater mener, at deres magt kommer direkte fra Gud.

- Jeg vil have frihed. Jeg vil have demokrati. Iranske præsidenter har ingen autoritet, så hvorfor skulle jeg stemme, lyder det Shirin i en samtale med nyhedsbureauet Reuters.

Som de fleste andre, der bliver interviewet, nægter Shirin at stå frem med sit rigtige navn af frygt for konsekvenserne ved at sige noget "forkert".

Officielle meningsmålinger peger i retning af en rekordlav valgdeltagelse, der hovedsagelig skyldes mangel på kandidater.

Tallene viser, at kun 40 procent af de 59 millioner stemmeberettigede iranere vil afgive deres stemme.

Irans øverste valgorgan, Vogternes Råd, har afvist 98 procent af kandidaterne. Kun syv kandidater er fundet gode nok. En af dem har trukket sig lige før valgdagen.

Moderate kandidater, der tidligere har talt om at ændre landets politiske kurs, er blevet udelukket fra at stille op, skriver AFP.

Konservative Ebrahim Raisi, som er chef for Irans retsvæsen, er favorit til at vinde valget.

Da præsident Hassan Rouhani vandt præsidentvalget i 2013, var optimismen til at spore blandt iranerne.

Især hos kvinder og unge, som så et lys for enden af tunnelen, da Rouhani talte om, at iranere fortjener at bo i et frit land som andre mennesker verden over.

Det har dog ikke siden været til at få øje på nogen forbedringer.

Rouhani har siddet på posten i to embedsperioder og kan derfor ikke genopstille.

Iran er en republik med teokratisk overbygning. Derfor er den åndelige leder også den højeste politiske leder.

Den titel har ayatollah Ali Khamenei haft siden 1989.

I Irans gader er vreden stadig intakt over regeringens håndtering af gadeprotesterne i de senere år, hvor der er slået hårdt ned på demonstranter.

De sociale medier er blokeret i Iran, og selv om kandidaterne har lovet at ændre på det, er det nærmest umuligt at vinde de unge iraneres tillid.

- Nu, hvor de har brug for min stemme til fordel for deres politiske dagsorden, lover de at fjerne forbuddet mod sociale medier. Jeg vil ikke stemme, så længe mine friheder er begrænset, siger Saharnaz, en 21-årig universitetsstuderende fra den nordlige by Sari, til Reuters.

Iranerne lider under økonomisk krise. Det skyldes dårlig forvaltning og amerikanske sanktioner.

I 2015 indgik Iran og USA en atomaftale. Den blev til for at hindre, at Iran bliver i stand til at lave atomvåben. Til gengæld skulle de sanktioner, som var rettet mod landet, ophæves.

I 2018 trak USA sig fra aftalen. Iran blev igen sanktioneret.

Alle kandidaterne har lovet at bremse den stigende inflation og skabe jobmuligheder.

Men ingen har forklaret, hvordan det skal gøres.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?