16. oktober 2018
Et billede af den dræbte bulgarske journalist Viktoria Marinova samt en kondolencebog forud for hendes begravelse. Marinova blev voldtaget, dræbt og smidt i en busk i hendes hjemby Ruse i Bulgarien. En mand pågrebet i Tyskland har fredag tilstået at have tæsket Marinova i parken i Ruse.
Et billede af den dræbte bulgarske journalist Viktoria Marinova samt en kondolencebog forud for hendes begravelse. Marinova blev voldtaget, dræbt og smidt i en busk i hendes hjemby Ruse i Bulgarien. En mand pågrebet i Tyskland har fredag tilstået at have tæsket Marinova i parken i Ruse.
Foto: Stoyan Nenov/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mistænkt for drab på bulgarsk journalist tilstår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistænkt for drab på bulgarsk journalist tilstår

En 21-årig bulgarsk mand har tilstået, at han - utilsigtet - slog journalisten Viktoria Marinova ihjel.

Opdateret 12. oktober 2018 kl. 10:56
Verden - 12. oktober 2018 kl. 10:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 21-årig bulgarer ved navn Severin Krassimirov har over for tysk politi tilstået, at han - utilsigtet - har dræbt den bulgarske tv-journalist Viktoria Marinova.

Det oplyser anklagemyndigheden i den tyske by Celle.

arrow Læs også: Ung mand anholdt i Tyskland efter journalistdrab

Liget af den 30-årige Marinova blev fundet i en busk i en park i hendes hjemby Ruse. Hun er ifølge myndighederne blevet voldtaget, inden hun blev dræbt af slag i hovedet og kvælning.

Krassimirov har ifølge anklagemyndigheden fortalt, at han kom op at skændes med en kvinde parken i Ruse. Han var efter eget udsagn fuld og påvirket af narkotika på tidspunktet.

Han slog kvinden adskillige gange i hovedet, inden han smed hende i en busk. Men det var aldrig hans hensigt, at hun skulle dø, lyder forklaringen, som anklagemyndigheden gengiver den.

Krassimirov nægter at have voldtaget eller bundet hende. Han kommer selv fra Ruse.

Anklageren i Ruse har fortalt, at Marinova desuden blev berøvet sin mobiltelefon, bilnøgler, briller og noget af hendes tøj.

Krassimirov blev pågrebet i Tyskland tirsdag, efter at der blev udstedt en europæisk arrestordrer. Han vil ifølge anklagemyndigheden i Celle blive udleveret inden for 10 dage.

arrow Avis: Konsulat fjernede optagelser efter muligt journalistdrab
10. oktober 2018 kl. 02:00 Opdateret: kl. 02:02
arrow Bulgarsk politi løslader mand i sag om journalistdrab
09. oktober 2018 kl. 12:38 Opdateret: kl. 12:40
arrow EU kræver hurtig handling efter endnu et journalistdrab
08. oktober 2018 kl. 14:24 Opdateret: kl. 14:26