9. december 2019
Det førte til flere demonstrationer i Barcelona, at en række tidligere separatistledere mandag blev idømt fængselsstraffe.
Det førte til flere demonstrationer i Barcelona, at en række tidligere separatistledere mandag blev idømt fængselsstraffe.
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindst 45 flyafgange er aflyst i Barcelona efter demonstrationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindst 45 flyafgange er aflyst i Barcelona efter demonstrationer

Fængselsstraffe til ni catalanske tidligere separatistledere har forårsaget protester i storbyen Barcelona.

Verden - 15. oktober 2019 kl. 13:20
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lang række fly er tirsdag blevet enten forsinket eller helt aflyst i Barcelonas største lufthavn.

Det sker, efter at den spanske storby er blevet ramt af store demonstrationer som følge af en længe ventet dom mandag.

arrow Læs også: Danske Lea i Barcelona: Tristhed og kampånd præger byen

Her blev ni catalanske tidligere separatistledere ved Spaniens højesteret idømt fængselsstraffe på mellem ni og 13 års fængsel. De blev straffet for deres roller i en stor løsrivelsesbevægelse i 2017.

Bevægelsen, der ønskede catalansk løsrivelse fra Spanien, medførte stor politisk uro, der stadig i dag præger Spanien.

Flere passagerer har desuden måttet overnatte i lufthavnen som følge af forsinkelser og aflysninger forårsaget af protesterne.

Tirsdag morgen var der relativt roligt i Barcelona, skriver nyhedsbureauet dpa. Togtrafikken er dog stadig delvist påvirket.

Under demonstrationer i lufthavnen og andre dele af den nordøstlige region Catalonien blev mindst 70 personer såret.

Tre demonstranter er desuden anholdt, oplyser spansk tv. Billeder fra Barcelona viser sammenstød mellem demonstranter og spansk politi.

Cataloniens tidligere vicepræsident Oriol Junqueras var blandt de ni, der mandag modtog fængselsstraf ved Spaniens højesteret. Den tidligere separatistleder fik den strengeste dom af alle med 13 års fængsel.

Otte andre separatistledere fik mellem ni og 12 års fængsel.

Spaniens højesteret udstedte mandag desuden en ny arrestordre på den catalanske ekspræsident Carles Puigdemont. En tidligere arrestordre på ekspræsident blev droppet af højesteret i 2018.

arrow Danskere opfordres til at holde sig fra uro i Barcelona
14. oktober 2019 kl. 17:29 Opdateret: kl. 17:30
arrow Spanien udsteder ny arrestordre på Cataloniens ekspræsident
14. oktober 2019 kl. 14:03 Opdateret: kl. 14:04
arrow Cataloniens tidligere vicepræsident idømmes 13 års fængsel
14. oktober 2019 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:30