15. august 2020
Flere udenlandske turister menes at være blandt de omkomne efter et vulkanudbrud på White Island i New Zealand mandag.
Flere udenlandske turister menes at være blandt de omkomne efter et vulkanudbrud på White Island i New Zealand mandag.
Foto: Social Media/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjette person har mistet livet efter vulkanudbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjette person har mistet livet efter vulkanudbrud

New Zealands premierminister siger, at der ikke er håb om at finde overlevende efter mandagens vulkanudbrud.

Verden - 10. december 2019 kl. 01:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endnu en person er omkommet i forbindelse med et voldsomt vulkanudbrud på White Island i New Zealand mandag. Personen døde efter behandling på hospitalet.

Det oplyser det newzealandske politi tirsdag formiddag dansk tid.

arrow Læs også: Politiet bjærger seks lig fra vulkanø i New Zealand

Dermed er seks personer omkommet, mens otte personer meldes fortsat savnet, og 31 personer er indlagt på hospitalet.

Politiet i New Zealand har tirsdag morgen indledt en efterforskning af forholdene, oplyser politikommissær John Tims på et pressemøde.

- Jeg kan nu bekræfte, at vi vil indlede en kriminalefterforskning af omstændighederne for dødsfaldene og kvæstelserne på White Island, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var i alt 47 personer på vulkanøen White Island, da den mandag gik i udbrud.

Det var fire turister fra Tyskland, to fra Storbritannien, 24 fra Australien, ni fra USA, to fra Kina og en fra Malaysia.

Derudover var der fem lokale turister fra New Zealand.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, udtrykte tidligere tirsdag "ubegribelig sorg" og sagde, at der ikke længere var håb om at finde overlevende.

Ud over de fem omkomne og otte savnede er 31 mennesker indlagt på hospitaler med forskellige grader af forbrændinger.

27 af de kvæstede har forbrændinger på over 71 procent af kroppen, oplyser myndighederne tirsdag morgen dansk tid.

Nogle har forbrændinger på over 90 procent af kroppen. Det er således ikke sikkert, at alle de indlagte vil overleve, understreger myndighederne.

Tidligere borgmester i byen Whakatane Tony Bonne fortalte tirsdag til avisen New Zealand Herald, at en erfaren guide på White Island er blandt de døde.

- En ung energisk mand har mistet sit liv, sagde den tidligere borgmester.

Turister blev set gå nede i krateret på vulkanøen White Island, umiddelbart før udbruddet skete.

Det lykkedes redningsmandskab at evakuere 23 personer fra øen, efter at vulkanen gik i udbrud mandag eftermiddag lokal tid.

Der er ingen meldinger om danskere i området, meddelte Udenrigsministeriets Borgerservice mandag.

arrow New Zealand indleder redningsaktion efter vulkanudbrud
12. december 2019 kl. 21:25 Opdateret: kl. 21:26
arrow Redningshold vil forsøge at bringe lig på vulkanø væk
12. december 2019 kl. 07:56 Opdateret: kl. 07:58
arrow To kvæstet i vulkanudbrud har mistet livet på hospitalet
12. december 2019 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?