12. december 2018
Danmark leverer i Nato. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, efter at USA's præsident, Donald Trump, har indledt Nato-topmødet i Bruxelles med at skælde ud på dem, der efter hans mening bruger for lidt på forsvar.
Danmark leverer i Nato. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, efter at USA's præsident, Donald Trump, har indledt Nato-topmødet i Bruxelles med at skælde ud på dem, der efter hans mening bruger for lidt på forsvar.
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løkke efter Trump-kritik: Danmark leverer i Nato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løkke efter Trump-kritik: Danmark leverer i Nato

Jeg er ikke enig i alt det, Trump går og siger. Og slet ikke i måden, han siger det på, siger Løkke i Nato.

Verden - 11. juli 2018 kl. 12:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark leverer i Nato, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) møder derfor frem til topmøde i forsvarsalliancen "med rank ryg".

Det siger han onsdag ved ankomsten til Natos topmøde i Bruxelles.

arrow Læs også: Aktivister holder lav profil under Trumps upopulære visit

- Når man måler på det danske forsvars evne, dygtighed, parathed - også til at tage risiko og være på de hårde positioner rundt omkring i verden - så leverer vi, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi er det land, der leverer femtemest per indbygger, siger han.

USA's præsident, Donald Trump, har før topmødet kørt hårdt på med kritik af det flertal af Nato-lande, der - som Danmark - bruger under to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.

Specielt hård er hans kritik af Tyskland, som Trump beskylder for at være kontrolleret af Rusland, fordi tyskerne er alt for afhængige af russisk olie og gas.

Trump angriber samtidig planerne om den kontroversielle Nord Stream 2-ledning, der skal føre gas fra Rusland til Tyskland.

- Amerikanerne er bekymrede over Nord Stream 2, og jeg har også selv det synspunkt, at Nord Stream 2 er andet og mere end en gasledning, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Der er geopolitiske aspekter tilknyttet til det projekt, siger han.

Og den erkendelse er også langsomt ved at brede sig i Tyskland, mener statsministeren.

- Jeg er ikke enig i alt det, Trump går og siger. Og slet ikke i måden, han siger det på, siger statsministeren.

- Men derfor kan han jo godt i visse sammenhænge ramme noget, som jeg kan se mig selv i. Og Nord Stream 2 er en kompleks sag, siger han.

Lars Løkke Rasmussen siger, at Trump "har det med at være lidt bombastisk i sine udtalelser en gang imellem".

Men han er enig i, at Europa "skal steppe op" og bruge flere penge på forsvar. Og det er Europa også i fuld gang med, siger han.

Med det nye danske forsvarsforlig øger Danmark således budgettet med en femtedel.

Det betyder, at Danmark i 2023 vil bruge 1,3 procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Og ikke de to procent, der er Natos målsætning.

- Men det handler ikke kun om, hvor mange penge man bruger, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det handler også om, hvordan man bruger dem, og med hvilken beredvillighed og parathed man stiller op. Og det gør Danmark.

- Vi havde under hele indsatsen i Afghanistan tab, der faktisk svarer til de amerikanske, hvis man ser på størrelsesforholdet, siger han.

arrow Nato-chef lover stærk forsvarsalliance trods Trumps vrede
11. juli 2018 kl. 11:12 Opdateret: kl. 11:14
arrow Trump i frontalangreb på Tyskland før Nato-topmøde
11. juli 2018 kl. 09:40 Opdateret: kl. 09:42
arrow Nato-lande frygter nye problemer med Trump ved topmøder
11. juli 2018 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:00