13. april 2021
Mars-robotten "Perseverance" skal bevæge sig rundt i et krater på Mars og lede efter tegn på tidligere liv. På dens arm sidder et kamerasystem kaldet Pixl, som danske forskere på DTU Space har udviklet. Det kan rette en laser mod eksempelvis klipper og sten, tage billeder og dermed undersøge for liv. (Arkivfoto)
Mars-robotten "Perseverance" skal bevæge sig rundt i et krater på Mars og lede efter tegn på tidligere liv. På dens arm sidder et kamerasystem kaldet Pixl, som danske forskere på DTU Space har udviklet. Det kan rette en laser mod eksempelvis klipper og sten, tage billeder og dermed undersøge for liv. (Arkivfoto)
Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landing på Mars er som at se gyserfilm for danske forskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landing på Mars er som at se gyserfilm for danske forskere

Torsdag skal en Nasa-mission lande på Mars med dansk udstyr om bord, og forskerne på DTU Space bider negle.

Verden - 18. februar 2021 kl. 17:53
Af Ritzau

Torsdag aften lige inden klokken 22 skal Nasa-rumkøretøjet Perseverance lande på Mars efter at have været undervejs i seks måneder.

Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) står bag nogle af delene, og derfor er spændingen stor. Det siger professor John Leif Jørgensen, der er afdelingsleder på DTU Space og står i spidsen for DTU's bidrag til missionen.

- Det er egentlig åndssvagt, for det er samme fornemmelse som at sidde og se en gyserfilm. Vi kan ikke gøre noget, for selv hvis vi ville, er vi nu fanget af Mars' tyngdefelt.

- Intellektuelt kan man godt lægge det til sidde, men følelsesmæssigt kilder det stadig i maven, og man er nervøs for alle de års arbejde. Indsatsen er enormt stor for os, siger han.

Det er både et køretøj - en Mars-robot - og en lille helikopter, der skal lande på Mars.

DTU har arbejdet på udstyret i flere år og har leveret et kamerasystem til robotten, der sidder på dens arm. Den skal blandt andet være med til at undersøge, hvad klipper består af for at finde ud af, om der tidligere har været liv på planeten.

Ifølge John Leif Jørgensen er der to ting, som kan gå galt ved landingen.

- Den mindst sandsynlige er, at den springer i luften. Sker det, så hører vi ikke mere fra den mission. Det er ikke så sandsynligt, for Nasa er ret gode til det her.

- Den anden, som er langt værre for os, er, at vi lander det forkerte sted. Det kan godt ske, for Mars' atmosfære har høje vindhastigheder, så vi kan lande mange kilometer fra det sted, hvor vi gerne vil lande, siger han.

Der går fortsat nogle dage, før John Leif Jørgensen og hans hold kan slappe helt af.

- Først om ni dage får vi den endelige konfirmation af, at vores instrument er fuldstændig, som det bør være. Det er en voldsom oplevelse for en ting at blive sendt ud i rummet.

- Udstyret er alt sammen spændt nede, og elementerne bliver frigjort én for én. Hver gang må vi vente på at få bekræftet, at det er gået godt, forklarer han.

De første resultater fra missionen kan komme om nogle måneder. Men Nasa forventer, der kan gå år, før spørgsmål om, hvorvidt der har været liv på Mars, kan besvares.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?