4. april 2020
Den kinesiske læge Li Wenliang, der var en af otte kinesiske læger, der forsøgte at varsko de kinesiske myndigheder om udbruddet af det, vi nu kender som coronavirruset, i Wuhan, er torsdag afgået ved døden. For to dage kunne CNN fortælle, at Li Wenliang selv var blevet smittet. (Arkivfoto)
Den kinesiske læge Li Wenliang, der var en af otte kinesiske læger, der forsøgte at varsko de kinesiske myndigheder om udbruddet af det, vi nu kender som coronavirruset, i Wuhan, er torsdag afgået ved døden. For to dage kunne CNN fortælle, at Li Wenliang selv var blevet smittet. (Arkivfoto)
Foto: Li/Ropi/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læge advarede om coronavirus: Hospital erklærer ham død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læge advarede om coronavirus: Hospital erklærer ham død

Li Wenliang fik en reprimande for at advare om et udbrud af coronavirus. Torsdag er han død.

Verden - 06. februar 2020 kl. 16:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af de otte kinesiske læger, der alarmerede kinesiske myndigheder om et udbrud af coronavirus i storbyen Wuhan, er ifølge hospitalet i byen Wuhan død fredag morgen kinesisk tid.

Ifølge det engelsksprogede kinesiske medie South China Morning Post oplyser hospitalet i Wuhan på sin profil på det kinesiske sociale medie Weibo, at Li Wenliang er død - 33 år gammel.

Også det amerikanske medie Wall Street Journal skriver, at hospitalet har oplyst, at lægen er død.

Verdensundhedsorganisationen, WHO, skrev tidligere torsdag dansk tid et opslag på Twitter til ære for Li Wenliang.

- Vi er dybt bedrøvet over doktor Li Wenliangs død. Vi bør alle hylde hans arbejde, hvad angår udbruddet af corona-virusset, citerede WHO sin direktør Mike Ryan for at udtale.

Ifølge internationale medier såsom Wall Street Journal og kinesiske medier såsom South China Morning Post var Li Wenliang en af otte læger, der forsøgte at gøre sundhedsmyndighederne i Wuhan opmærksom på udbruddet.

I stedet for at blive takket for sin indsats fik han en reprimande af politiet i Wuhan. Og det har kinesiske brugere på Weibo ikke glemt, skriver South China Morning Post.

- Reprimanden af doktor Li vil for altid være en skamplet på Kinas historie. Doktor Li advarede offentligheden med livet som pris. Wuhans politi har stadig ikke tilbagekaldt reprimanden, selv efter hans død, skriver en Weibo-bruger ifølge det kinesiske medie.

Også den amerikanske tv-station CNN har bragt nyheden om lægens død. For to dage siden beskrev CNN, hvordan Li Wenliang selv var blevet smittet med coronavirus.

En løbende opgørelse fra John Hopkins University i Baltimore, USA viser, at over 28.300 er blevet smittet med coronavirusset. Af dem er 565 døde, mens 1382 er kommet sig.

Langt de fleste tilfælde er i Kina. Der er også fundet tilfælde i Europa og USA. Storbritannien har torsdag oplyst, at en tredje person i Storbritannien har fået konstateret virusset.

Den britiske premierministers kontor oplyser, at der for første gang er tale om en person, som ikke har rejst i Kina. Til gengæld har personen for nyligt rejst i Asien.

Endnu er der ingen personer i Danmark, der er blevet testet positiv med corona-virus.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020
arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25