15. august 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kurdere melder om 18 dræbte efter tyrkiske angreb i Syrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kurdere melder om 18 dræbte efter tyrkiske angreb i Syrien

Tyrkiet har optrappet offensiv mod kurdisk milits, selv om det vækker dyb bekymring i USA, EU og Nato.

Verden - 22. januar 2018 kl. 15:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tyrkiet intensiverede mandag en militær offensiv mod en kurdisk milits i Syrien. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, erklærer samtidig, at der ikke kan blive tale om at stoppe den igangværende offensiv, selv om den vækker dyb bekymring i USA, EU og Nato.

arrow Læs også: Tyrkiet optrapper kamp mod kurdere på alle fronter

En talsmand for den kurdiske YPG-milits i Syrien siger, at 18 civile, deriblandt kvinder og børn, er blevet dræbt.

- Rusland har været med til at bane vej for, at tyrkiske krigsfly kan flyve ind i Syrien og bombe mål i Afrin, siger talsmanden.

YPG-militsen siger, at tyrkiske luftangreb mandag blev rettet mod to landsbyer i Afrin-området. YPG-talsmand melder også om slag mellem oprørsbevægelsen Syriens Demokratiske Styrker og tyrkisk militær.

Tyrkiet beskylder YPG for at stå i ledtog med den forbudte tyrkisk-kurdiske oprørshær PKK. Det tyrkiske angreb sætter USA i en vanskelig situation. YPG har været en vigtig aktør for USA i kampen mod Islamisk Stat.

Operationen, hvor tyrkiske krigsfly og artilleri støtter en større fremrykning på landjorden, er rettet mod kurderne i Syriens Demokratiske Styrker.

- Vi er fast besluttede på vores handlinger. Vi rykker ikke tilbage, hedder det i udtalelser fra Erdogan.

arrow USA udtrykker stor bekymring over tyrkisk angreb i Syrien
21. januar 2018 kl. 18:18 Opdateret: kl. 18:20
arrow Assad efter ny offensiv i Syrien: Tyrkiet støtter terrorisme
21. januar 2018 kl. 15:08 Opdateret: kl. 15:10
arrow Lektor: USA og Tyrkiet er endt i uløselig konflikt i Syrien
21. januar 2018 kl. 14:32 Opdateret: kl. 14:34