11. april 2021
Her ankommer Kinas præsident, Xi Jinping, til Folkekongressen.
Her ankommer Kinas præsident, Xi Jinping, til Folkekongressen.
Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kina vil ændre Hongkongs valgsystem grundlæggende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kina vil ændre Hongkongs valgsystem grundlæggende

Den valgkomité, der udpeger Hongkongs regeringschef, ventes at få nye magtbeføjelser.

Verden - 05. marts 2021 kl. 04:36
Af Ritzau

Den kinesiske regering ønsker at ændre Hongkongs valgsystem for at sikre, at det er "patrioter", der styrer byen.

Det bekræfter en ledende kinesisk embedsmand op til Den Nationale Folkekongres (NPC) i Kina, som er begyndt fredag.

Zhang Yesui er talsmand for NPC. Han siger, at valgsystemet i Hongkong skal "forbedres for at holde trit med tiderne".

En del af målet med ændringerne er fuldt ud at implementere princippet om, at det er "patrioter, der regerer Hongkong".

En række ændringer er på tapetet.

Blandt andet vil Kina ændre sammensætningen og størrelsen på den valgkomité på 1200 personer, der udpeger regeringschefen i Hongkong.

Det oplyser Wang Chen, som er et højtstående medlem af Folkekongressen, mens han under samlingen gennemgår et udkast til en beslutning om at ændre valgsystemet.

Folkekongressen overvejer også at give valgkomitéen udvidede beføjelser til at nominere og vælge kandidater til Hongkongs parlament, fortæller Wang Chen.

Derudover ventes næste parlamentsvalg i Hongkong ifølge South China Morning Post at blive udskudt til 2022.

Hongkong blev under en aftale fra 1997 med Storbritannien overdraget til Kina under den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer". Aftalen løber frem til 2047.

Flere internationale medier mener, at ændringerne i valgsystemet kan blive et stort slag mod demokratiet i Hongkong, som i forvejen er under voldsomt pres.

Potentielt kan ændringerne blive et brud med princippet om "ét land - to systemer".

Kinesiske statsmedier fastholder dog, at det ikke bliver tilfældet.

De fleste højtprofilerede, prodemokratiske politikere og aktivister er enten i fængsel eller i eksil, efter at myndighederne slog ned på store protester mod regeringen.

Protesterne kulminerede med indførelsen af en omstridt national sikkerhedslov, som i høj grad har indskrænket borgernes frihed.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?