18. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Joe Biden advarer Rusland mod igen at blande sig i valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Joe Biden advarer Rusland mod igen at blande sig i valg

Ifølge den amerikanske præsident holdt han igen, da USA torsdag valgte at indføre sanktioner mod Rusland.

Verden - 15. april 2021 kl. 23:50
Af Ritzau

USA kan ikke tillade fremmede magter at blande sig i amerikanske valg, uden at det går ustraffet hen.

Det siger præsident Joe Biden ifølge nyhedsbureauet Reuters sent torsdag dansk tid om de sanktioner, som USA tidligere på dagen indførte mod russiske privatpersoner og virksomheder.

arrow Læs også: Biden-ministre får indrejseforbud i Rusland

- Jeg gjorde det klart for Putin, at vi kunne have gået længere, men jeg valgte ikke at gøre det, siger Biden med henvisning til en telefonsamtale mellem ham og Ruslands præsident, Vladimir Putin, tidligere denne uge.

Biden tilføjer, at USA ikke er interesseret at "indlede et forløb af optrapning og konflikt med Rusland", skriver nyhedsbureauet AFP.

Torsdag meddelte Det Hvide Hus, at ti russiske diplomater bliver udvist fra USA, og der indføres økonomiske sanktioner mod 32 personer, som skal have forsøgt at påvirke præsidentvalget i 2020.

Biden beskriver straffeforanstaltningerne som "afmålte og passende".

Trods sanktionerne understreger Biden, at de to lande må forsøge at forbedre deres indbyrdes forhold.

- Tiden er inde til at neddrosle (spændingerne, red.), siger Biden og nævner, at det er vigtigt for ham og Putin at mødes personligt.

Repræsentanter for USA og Rusland drøfter ifølge Joe Biden muligheden for at arrangere et topmøde mellem de to statsledere, som muligvis kan finde sted "denne sommer i Europa".

- Der er alvorlige globale udfordringer, som pålægger Rusland og USA at arbejde sammen. Deriblandt at tøjle atomtrusler fra Nordkorea og Iran, at få afsluttet denne globale pandemi (coronavirusset, red.) og konfrontere krisen med klimaændringer, siger Biden.

Putin er, siger Biden, enig i, at gennem direkte kommunikation kan de to præsidenter etablere et "mere virksomt forhold".

arrow Rusland udviser USA's diplomater som svar på sanktioner
16. april 2021 kl. 17:42 Opdateret: kl. 17:44
arrow Finland vil gerne være vært for møde mellem Biden og Putin
16. april 2021 kl. 12:44 Opdateret: kl. 12:46
arrow Polen og Rusland udviser hinandens diplomater
15. april 2021 kl. 20:37 Opdateret: kl. 20:38
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?