5. december 2019
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har siddet på posten sidden 2009. Han er nu blevet tiltalt for korrution.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har siddet på posten sidden 2009. Han er nu blevet tiltalt for korrution.
Foto: Gali Tibbon/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Israels mangeårige leder Netanyahu er tiltalt for korruption

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israels mangeårige leder Netanyahu er tiltalt for korruption

Benjamin Netanyahu har afvist at være skyldig i anklager mod ham. Torsdag har rigsadvokaten tiltalt ham.

Verden - 21. november 2019 kl. 17:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Israels rigsadvokat, Avichai Mandelblit, har officielt tiltalt landets fungerende premierminister, den 70-årige Benjamin Netanyahu.

Det meddeler rigsadvokaten torsdag i en udtalelse.

Anklagerne dækker over bestikkelse, mandatsvig og svindel.

arrow Læs også: Netanyahu efter tiltale om korruption: Det er et kupforsøg

- Det en hård og trist dag, når rigsadvokaten bliver nødt til at rejse tiltale mod premierministeren, som vi alle anser som vores leder.

- Beslutningen er taget med et tungt hjerte, men jeg er også glad for min beslutning. Det er min pligt over for offentligheden, at alle beskyldninger bliver efterforsket, siger rigsadvokaten på et pressemøde ifølge CNN.

Netanyahu, der har afvist at være skyldig i tre korruptionssager, er ikke juridisk forpligtet til at træde tilbage som følge af rigsadvokatens udmelding.

Netanyahu ventes at komme med en udtalelse torsdag aften klokken 21.30.

Tilbage i februar anbefalede israelsk politi, at rigsadvokaten skulle rejse tiltale i de tre korruptionssager, der er døbt sag 1000, 2000 og 4000.

Netanyahu mistænkes blandt andet for på ulovlig vis at tage imod gaver til en værdi af 264.000 dollar fra magtfulde erhvervsfolk.

Han skal også have udført tjenester for at sikre sig en mere favorabel dækning i Israels største avis, Yedioth Ahronoth, og på hjemmesiden Walla.

Netanyahu er Israels længst siddende premierminister nogensinde. Han har beklædt posten siden 2009, og han var også premierminister fra 1996 til 1999.

Netanyahu står til op mod ti års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig for bestikkelse. Han står stil højst tre års fængsel, hvis han kun bliver kendt skyldig i mandatsvig. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rigsadvokat Avichai Mandelblits udmelding kommer, på et tidspunkt hvor Israel i forvejen er præget af stor politisk kaos.

Landet kan således meget vel være på vej mod tredje valg på under et år.

Det er hverken lykkedes for Benjamin Netanyahu eller den tidligere hærchef Benny Gantz at samle et flertal bag en ny regering. De har hver især fået 28 dage til at forsøge siden valget i september.

Det betyder, at andre i parlamentet nu har fået en frist på 21 dage til at finde et alternativt flertal. Det er uden fortilfælde i Israels historie.

arrow OVERBLIK: Her er anklagerne mod Israels premierminister
21. november 2019 kl. 20:13 Opdateret: kl. 20:14
arrow Lektor: Tiltale mod Netanyahu er begyndelsen på hans endeligt
21. november 2019 kl. 19:16 Opdateret: kl. 19:18
arrow Israel fortsat uden ny regering - styrer mod tredje valg i år
21. november 2019 kl. 09:25 Opdateret: kl. 09:26