21. november 2017
Optrapningen i konflikten mellem Irak og kurderne kulminerede natten til mandag, da irakiske styrker ifølge stats-tv erobrede store områder i den omstridte Kirkuk-provins.
Optrapningen i konflikten mellem Irak og kurderne kulminerede natten til mandag, da irakiske styrker ifølge stats-tv erobrede store områder i den omstridte Kirkuk-provins.
Foto: Scanpix/Ahmad Al-rubaye/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Irakiske og kurdiske styrker kæmper om olierige Kirkuk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Irakiske og kurdiske styrker kæmper om olierige Kirkuk

Den kurdiske regionalregering afviser, at irakiske styrker har erobret områder i Kirkuk-provinsen.

Verden - 16. oktober 2017 kl. 00:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Irakiske sikkerhedsstyrker har iværksat angreb nær det omstridte område Kirkuk i det nordlige Irak.

Det siger Kurdistans Regionale Sikkerhedsråd.

Ifølge kurderne har de irakiske styrker indledt en "stor, omfattende offensiv, som har til formål at vinde kontrol over den nordlige by Kirkuk".

arrow Læs også: Kurdere afviser krav om at annullere folkeafstemning

De irakiske styrker erobrede mandag morgen kontrol over en vigtig luftbase i Kirkuk, hedder det i en erklæring fra militæret. Luftbasen kaldes K1.

Kurdistans Regionale Sikkerhedsråd siger i en erklæring, at kurdiske styrker, der er kendt som peshmerga-styrker, har ødelagt mindst fem Humvee-biler, som USA har leveret til Irak.

I Kirkuk, der er en multietnisk by, har over en million indbyggere forskanset sig inden døre, og der er rapporter om sporadiske eksplosioner.

Iraks hær har også vundet kontrol over store industrianlæg syd for Kirkuk. Det omfatter blandt andet et oliefelt. Det oplyser irakisk stats-tv.

Erobringen af oliefeltet i området er ifølge mediet sket uden modstand fra de kurdiske styrker.

Meldingerne bestrides dog af den kurdiske regionalregering.

En talsmand for de kurdiske sikkerhedsstyrker siger, at både luftbase og oliefelt stadig er under kurdisk kontrol.

Den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, havde forinden givet ordre om, at "etablere sikkerhed i Kirkuk". Det skulle ske i samarbejde med befolkningen og peshmergaerne.

Det amerikanske forsvarsministerium opfordrer parterne til at forhindre optrapning af konflikten i området.

- Vi er imod enhver voldelig handling og advarer om destabiliserende aktioner, der fjerner fokus fra kampen mod Islamisk Stat, siger Laura Seal, talskvinde for Pentagon.

Tusindvis af soldater er i de seneste dage samledes på begge sider af grænsen i oliebyen Kirkuk.

Regeringen i Bagdad krævede søndag, at kurdiske styrker skulle trække sig tilbage fra deres stillinger i provinsen senest klokken to natten til søndag.

Kurdiske peshmerga-styrker har kontrolleret dele af den irakiske provins siden 2014. Spændingerne er steget i Irak, efter at en ikke-bindende folkeafstemning om kurdisk uafhængighed blev afholdt i slutningen af september.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk