18. juni 2021
En kvinde i New Delhi sørger over sin mand, som er død som følge af covid-19.
En kvinde i New Delhi sørger over sin mand, som er død som følge af covid-19.
Foto: Adnan Abidi/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indien sætter trist rekord med næsten 4000 døde på et døgn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indien sætter trist rekord med næsten 4000 døde på et døgn

Under coronapandemien har over 230.000 mennesker i Indien mistet livet som følge af virusset.

Verden - 06. maj 2021 kl. 06:42
Af Ritzau

Indien har endnu en gang nået en trist milepæl under coronapandemien.

Landet hærges lige nu voldsomt af en anden bølge af virusset, og torsdag viser officielle tal, at der det seneste døgn er registreret 3980 coronarelaterede dødsfald.

I samme periode er der bekræftet 412.262 nye smittetilfælde.

Det bringer det samlede antal døde under pandemien i Indien op på 230.168 og det samlede antal smittede op på 21,1 million.

Stigningen kommer i kølvandet på adskillige dage med faldende smittetal, der har givet regeringen håb om, at den katastrofale smittespredning var på retræte.

Efter at have nået op på 402.000 nye smittetilfælde fredag i sidste uge begyndte antallet af daglige smittetilfælde at falde. Mandag var antallet af nye smittede således nede på 357.000.

I løbet af den seneste måned har en massiv smittebølge sendt det indiske sundhedssystem på randen af kollaps.

Covid-19-patienter trygler om ilt på landets hospitaler, der må afvise folk på grund af pladsmangel.

Oppositionsleder Rahul Gandhi har sagt, at den eneste løsning er en komplet nedlukning, eftersom "regeringen mangler en strategi".

Premierminister Narendra Modi er dog varsom med at lukke ned af frygt for de økonomiske følger. I marts udtalte han, at en nedlukning er sidste udvej.

En række delstater har imidlertid indført nedlukninger på egen hånd. I denne uge lukkede Uttar Pradesh, der med 200 millioner indbyggere er den største delstat i Indien, ned.

Også de to næststørste delstater, Maharashtra og Bihar, samt hovedstaden New Delhi er lukket ned.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?