10. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke overraskende at dødstallet er mindre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke overraskende at dødstallet er mindre
Norsk politi har været bange for at undervurdere dødstallet, mener katastrofeekspert.
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 16:04
Verden - 25. juli 2011 kl. 20:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Der er ikke noget mærkeligt i, at der gik tre dage efter massakren på Utøya, før norsk politi havde overblik over dødstallet.

Det mener katastrofeekspert Peter Kjær Mackie Jensen, som er lektor og leder af Master of Disaster Management på Københavns Universitet.
arrow Læs også: Forsvarer: Breivik får maksimal straf

- Det undrer mig slet ikke, at tallet bliver justeret. Det er faktisk en svær opgave politiet har haft, for de skal ikke bare tælle ligene, de skal også finde ud af, hvor mange, der har været på øen, og hvor mange der er savnede. Der kan sagtens opstå navneforvirring, og der er måske flere pårørende, der ringer for at spørge til den samme person og så videre, siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Mandag aften blev antallet af døde efter fredagens terrorhandlinger på Utøya og i centrum af Oslo nedjusteret fra 93 til 76, og Peter Kjær Mackie Jensen er ikke overrasket over, at tallet bliver justeret ned i stedet for at blive justeret op.

- Politiet har formentlig vidst, at tallet var ret usikkert, men alle har skreget på et tal, så de har følt sig presset til at komme med et. Men politiet har været bange for at undervurdere dødstallet. Hvis de i dag havde opjusteret tallet med 18 personer, så havde det udløst et ramaskrig. Nu er folk glade for, at tallet er 18 personer mindre, og folk kan godt forstå, at der har været forvirring, siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Antallet af tilskadekomne og savnede har politiet ikke justeret mandag aften. Tidligere er det kommet frem, at 96 personer er kommet til skade, og at fire-fem fortsat savnes på Utøya og én-to efter bomben i Oslo.

Enkelte af de tilskadekomne personer er fortsat i livsfare.
arrow Breivik tæt på at dræbe udlejers kæreste
29. juli 2011 kl. 02:09 Opdateret: kl. 16:04
arrow Politiet har 700 vidner i norsk terrorsag
29. juli 2011 kl. 01:52 Opdateret: kl. 16:04
arrow 23 sårede stadig indlagt på Oslos sygehuse
28. juli 2011 kl. 15:20 Opdateret: kl. 16:04