20. oktober 2021
Paul Rusesabagina (til højre) får håndjern på efter et indledende retsmøde i forrige uge. Han er mandag blevet kendt skyldig i terroranklager ved en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali.
Paul Rusesabagina (til højre) får håndjern på efter et indledende retsmøde i forrige uge. Han er mandag blevet kendt skyldig i terroranklager ved en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali.
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hotel Rwanda-helt skal 25 år i fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotel Rwanda-helt skal 25 år i fængsel

Paul Rusesabagina, som inspirerede "Hotel Rwanda", er ved domstol i Rwanda kendt skyldig i terrorsag.

Verden - 20. september 2021 kl. 12:50
Af Ritzau

Paul Rusesabagina, helten fra Hollywood-filmen "Hotel Rwanda", er blevet fundet skyldig i terrorrelaterede anklager.

Det er sket ved en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, mandag.

Anklagen lød på terror, gidseltagning og brandstiftelse. Rusesabagina har erklæret sig ikke-skyldig.

Anklagerne krævede ham sendt i fængsel på livstid.

Domstolen har idømt ham en straf på 25 års fængsel.

- Han grundlagde en terrororganisation, som angreb Rwanda. Han har bidraget finansielt til terroraktiviteter, sagde dommer Beatrice Mukamurenzi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rusesabagina blev anholdt i august sidste år efter at have levet i eksil i adskillige år. Hans tilhængere mener, at han blev kidnappet. Ifølge den rwandiske regering blev han narret til at stige om bord på et privat fly.

Sagen handler om Rusesabaginas engagement i oppositionspartiet Rwandas Bevægelse for Demokratisk Forandring (MRCD), som han er medstifter af.

I 2018 og 2019 skete en række angreb på landsbyer i det sydlige Rwanda nær grænsen til Burundi.

Myndighederne anklagede Den Nationale Befrielsesfront (FLN), som er en væbnet gren af MRCD, for angrebet.

- Jeg benægter ikke, at FNL begik forbrydelser, men min rolle var diplomati.

- Aftalen, som vi underskrev for at oprette MRCD som en politisk enhed, omfattede dannelsen af en væbnet gren kaldet FLN.

- Men mit arbejde hørte under den politiske enhed, og jeg havde ansvar for diplomati, forklarede Rusesabagina tilbage i september sidste år.

Rusesabagina blev som den autentiske figur beskrevet som helten i filmen "Hotel Rwanda".

Filmen viser, hvordan han som hotelbestyrer i 1994 redder hundredvis af tutsier under radikale hutuers folkemord på cirka 800.000 mennesker.

Efterfølgende brugte Rusesabagina berømmelsen til at rette kritik mod præsident Paul Kagame.

Rejser du til udlandet i år?