5. juni 2020
Med behørig afstand mellem sig indtog palæstinensere i Gaza fredag aften iftar-måltidet, der afslutter den daglige faste under ramadanen. Hamas-bevægelsen, der kontrollerer Gaza, havde opstillet hundredvis af borde på et fodboldstadion i Gaza City.
Med behørig afstand mellem sig indtog palæstinensere i Gaza fredag aften iftar-måltidet, der afslutter den daglige faste under ramadanen. Hamas-bevægelsen, der kontrollerer Gaza, havde opstillet hundredvis af borde på et fodboldstadion i Gaza City.
Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gaza bekræfter sit første coronadødsfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gaza bekræfter sit første coronadødsfald

En 77-årig coronasmittet kvinde er død i Gaza. Det er det tætbefolkede områdes første kendte coronadødsfald.

Verden - 23. maj 2020 kl. 17:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gazastriben har bekræftet sit første coronadødsfald. Sundhedsministeriet i den palæstinensiske enklave meddeler lørdag, at en 77-årig kvinde er død efter at være blevet smittet med coronavirus.

Hun rejste ind i Gazastriben fra egyptisk side for en måned siden og har været i karantæne siden da, oplyser ministeriet.

Kvinden døde på et hospital ved grænseovergangen Rafah, hvor hun var i isolation.

Gaza har på få dage oplevet en fordobling i antallet af smittetilfælde. Dog er det officielle tal på, hvor mange smittede der er blandt de to millioner indbyggere, meget lavt. Der er kun 55 bekræftede tilfælde i alt.

Alene torsdag blev 25 af disse tilfælde bekræftet.

Til sammenligning er der på Vestbredden 423 bekræftede tilfælde og to coronarelaterede dødsfald.

Det er særligt blandt indbyggere, der er rejst ind i Gaza fra Egypten, at der er konstateret smitte, siger sundhedsministeriet.

Gaza er underlagt en blokade fra israelsk side, hvilket betyder, at der også er mangel på udstyr og medicin på hospitalerne.

Grænserne mod både Egypten og Israel er lukket på grund af coronaudbruddet. Men i de seneste dage er 1500 palæstinensere, der har været strandet i Egypten, rejst ind i området.

Grænsen er nu lukket igen frem til i hvert fald midten af juni, siger en talsmand for sundhedsministeriet.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?