21. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsker: Norsk drabsmand puster sig op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsker: Norsk drabsmand puster sig op
Når Breivik siger, at der er flere celler i hans organisation, er det langtfra sikker, vurderer forsker.
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 16:04
Verden - 25. juli 2011 kl. 18:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Anders Behring Breivik ønsker at skræmme den norske befolkning mest muligt. Derfor kan man ikke regne med, at det er rigtigt, når han ved mandagens retsmøde siger, at der findes yderligere to celler i hans organisation.
arrow Læs også: Danske nationalister kamptræner i Rusland

Det vurderer sociolog og ph.d. René Karpantschof, der er ekspert i det højreradikale miljø.

- Man kan ikke regne med, hvad han siger. Jeg ved naturligvis ikke, hvad han hentyder til, men i højreekstremistiske miljøer er der tradition for, at man forsøger at puste meget små organisationer op til noget meget større ved at bruge betegnelser fra militæret, siger René Karpantschof til Ritzau.

Han tvivler på, at der findes flere personer, der er lige så hårdkogte som Anders Behring Breivik, og som vil være i stand til at planlægge og gennemføre en lignende aktion.

- Jeg er meget skeptisk overfor, at der skulle være flere personer af samme slags, som vil kunne gennemføre den slags militæragtige terroraktioner. Netværk af mennesker, der er i stand til at gennemføre så store aktioner, har man ikke set i Vesteuropa siden nazistiske kampgrupper opererede i Italien i 1970'erne og starten af 1980'erne, siger René Karpantschof.

Der er dog en fare for, at nogen vil føle sig inspireret til at forsøge at efterligne Anders Behring Breivik, mener han.

- I visse små højreekstremistiske miljøer vil han helt sikkert blive betragtet som en helt, og det uhyggelige spørgsmål er, om nogen vil forsøge at kopiere hans forbrydelse. Der har været en vis tendens til, at de skoleskyderier, man har set forskellige steder i verden, er blevet kopieret, og det vil også kunne ske her, siger René Karpantschof.

Også forsker ved det svenske Totalförsvarets forskningsinstitut Magnus Norell vurderer, at der altid kan være en risiko for, at nogen vil forsøge at kopiere Breivik.

- Men både Breiviks aktionsform og ideologi er så speciel, at jeg tror, at det reducerer faren for efterligninger, siger han til det norske nyhedsbureau NTB.
arrow Hackere gør grin med Breiviks manifest
27. juli 2011 kl. 03:36 Opdateret: kl. 16:04
arrow Anders Breiviks mor får Facebook-støtte
26. juli 2011 kl. 23:12 Opdateret: kl. 16:04
arrow Anders Breivik snød de norske spioner
25. juli 2011 kl. 20:52 Opdateret: kl. 16:04