17. oktober 2021
Det kristendemokratiske CDU, der har Armin Laschet som leder og kanslerkandidat, har været en politisk magtfaktor i tysk politik siden Anden Verdenskrig. (Arkivfoto)
Det kristendemokratiske CDU, der har Armin Laschet som leder og kanslerkandidat, har været en politisk magtfaktor i tysk politik siden Anden Verdenskrig. (Arkivfoto)
Foto: Annegret Hilse/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Søsterduo og ildeset højreparti er på stemmesedlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Søsterduo og ildeset højreparti er på stemmesedlen

En lang række partier er på stemmesedlen i Tyskland. Kun nogle få ventes dog at komme over spærregrænsen.

Verden - 26. september 2021 kl. 06:00
Af Ritzau

Ikke mindre end 47 partier stiller op, når der søndag den 26. september holdes valg til Forbundsdagen i Tyskland.

Kun nogle enkelte ventes dog at komme over spærregrænsen på fem procent og dermed blive en del af det tyske parlament.

Her kan du læse om de partier, der kom ind ved det seneste valg i 2017:

* CDU.

Det kristendemokratiske parti CDU er Tysklands største konservative parti og har været en magtfaktor i tysk politik siden Anden Verdenskrig.

Under den afgående forbundskansler Angela Merkels 16 års styre har partiet bevæget sig tættere mod den politiske midte.

Partiet samarbejder tæt med det bayerske søsterparti CSU. De to stiller op med en fælles kanslerkandidat, CDU-lederen Armin Laschet.

CDU fik 26,8 procent af stemmerne i 2017.

* CSU.

CSU opererer kun i den tyske delstat Bayern og er generelt lidt mere konservativt end søsterpartiet CDU. Blandt andet var partiet kritisk over for Merkels beslutning om at tage imod hundredtusindvis af flygtninge i 2015.

Partiet ledes af Markus Söder, der er ministerpræsident i Bayern. Söder tabte i april kampen om at blive kanslerkandidat til CDU's Armin Laschet.

CSU fik 6,2 procent af stemmerne i 2017.

* SPD.

Socialdemokratiske SPD, der lige nu er i regering med CDU/CSU, støttes typisk af arbejderklassen og landets magtfulde fagforeninger.

SPD har valgt den 63-årige finansminister Olaf Scholz som kanslerkandidat.

I de seneste meningsmålinger forud for søndagens valg ligger partiet - højst usædvanligt - til at blive større end CDU og CSU tilsammen.

SPD fik 20,5 procent af stemmerne i 2017.

* De Grønne.

Miljøpartiet De Grønne blev grundlagt i 1993 og er et centrum-venstre-parti.

Partiet har blandt andet spillet en stor rolle i Tysklands bevægelse væk fra atomenergi og sikret et større fokus på homoseksuelles rettigheder.

Det ledes af Annalena Baerbock og Robert Habeck. 40-årige Baerbock blev i april valgt som partiets kanslerkandidat.

De Grønne fik 8,9 procent af stemmerne i 2017.

* Alternative für Deutschland (AfD).

AfD blev oprettet i 2013 og er et EU- og indvandringskritisk parti på højrefløjen. Partiet blev første gang valgt til Forbundsdagen i 2017.

Partiet er ildeset blandt de øvrige tyske partier, der alle på forhånd har sagt, at de ikke vil samarbejde med partiet. Derfor fremgår AfD end ikke af de tyske mediers overblik over mulige regeringskoalitioner efter valget.

AfD fik 12,6 procent af stemmerne i 2017.

* FDP.

Det liberale parti FDP vendte i 2017 tilbage til Forbundsdagen, efter at det i 2013 var havnet lige udenfor med en stemmeprocent på 4,8.

FDP, der ledes af Christian Lindner, nævnes som mulig samarbejdspartner i flere forskellige potentielle regeringskoalitioner. Partiet går blandt andet ind for at styrke det frie marked og for mindre bureaukrati.

FDP fik 10,7 procent af stemmerne i 2017.

* Die Linke.

Die Linke er et socialistisk parti på den politiske venstrefløj. Det pacifistiske parti ligger til at få omkring seks procent af stemmerne i de seneste meningsmålinger, hvilket blot lige vil holde dem over spærregrænsen.

Partiet kan potentielt ende med at indgå i en koalitionsregering, hvis De Grønne og SPD får brug for støtte og kigger Die Linkes vej.

Die Linke fik 9,2 procent af stemmerne i 2017.

Kilder: Bundestag, Der Bundeswahlleiter, ZDF.

Rejser du til udlandet i år?