1. oktober 2020
Senatet ventes inden for få dage at tage hul på rigsretssagen mod præsident Donald Trump, der her er fotograferet sammen med førstedame Melania Trump ved en fodboldkamp mandag.
Senatet ventes inden for få dage at tage hul på rigsretssagen mod præsident Donald Trump, der her er fotograferet sammen med førstedame Melania Trump ved en fodboldkamp mandag.
Foto: Kirby Lee/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Sådan fungerer en rigsretssag i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Sådan fungerer en rigsretssag i USA

Senatet i Washington kan indlede rigsretssagen mod præsident Trump i denne eller næste uge.

Verden - 14. januar 2020 kl. 19:38
Af Ritzau

Onsdag ventes Repræsentanternes Hus at stemme om at sende anklagepunkterne mod præsident Donald Trump videre til Senatet, som så indleder en rigsretssag.

Bliv her klogere på, hvordan en rigsretssag fungerer:

* Den amerikanske forfatning tillader Kongressen at fjerne en præsident fra embedet, hvis denne har begået "alvorlig kriminalitet". Det kan være forræderi, bestikkelse eller kriminalitet knyttet til misbrug af politisk magt.

arrow Læs også: Favoritten Biden bliver angrebet for holdning til Irak-krigen

* En rigsretssag i USA foregår ikke som en dansk rigsretssag eller en almindelig retssag. Sagen har i højere grad politisk karakter.

* Rigsretssagen foregår i Senatet, hvor senatorerne - politikere - fungerer som en slags nævningeting. Udvalgte medlemmer af Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, fungerer som anklagere i sagen.

* John Roberts, der er præsident for USA's højesteret, fungerer som en slags retsformand.

* Anklagepunkterne mod præsidenten afprøves nogenlunde som ved en almindelig retssag.

* Når sagen har været fremlagt, skal Senatets 100 medlemmer stemme om, hvorvidt præsidenten er skyldig eller ej.

* To tredjedeles flertal - altså mindst 67 af Senatets 100 medlemmer - skal erklære præsidenten skyldig, hvis vedkommende skal afsættes.

* Det Republikanske Parti sidder på 53 af de 100 pladser i Senatet. Det betyder, at mindst 20 republikanere skal gå imod deres eget parti, hvis Trump skal miste sin præsidentpost.

* Donald Trump stilles for en rigsret for embedsmisbrug og hindring af Kongressens arbejde. Demokraterne mener, at han har misbrugt sin magt ved at forsøge at presse Ukraine til at grave skadelige oplysninger frem om Trumps politiske rival Joe Biden og dennes søn.

Kilder: Reuters, Kongressen.com.

arrow OVERBLIK: Den lange vej til Det Hvide Hus
15. januar 2020 kl. 05:19 Opdateret: kl. 05:20
arrow Trump tager Sanders' side i kønsstrid med Elizabeth Warren
15. januar 2020 kl. 04:11 Opdateret: kl. 04:12
arrow Rigsretssag mod Trump ventes onsdag at ryge til Senatet
14. januar 2020 kl. 16:50 Opdateret: kl. 16:52
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?