26. februar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Sådan fungerer en rigsretssag i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Sådan fungerer en rigsretssag i USA

En rigsretssag i USA foregår i Senatet, hvor senatorerne fungerer som en slags nævninger.

Verden - 26. januar 2021 kl. 01:26
Af Ritzau

Mandag aften lokal tid blev anklageskriftet i rigsretssagen mod USA's tidligere præsident Donald Trump overdraget til Senatet og læst op.

Trump er anklaget for at opildne til urolighederne, da urostiftere 6. januar stormede Kongressen i Washington D.C.

arrow Læs også: Toprepublikaner giver sig i strid om magtdeling i Senatet

Det er anden gang, at Trump skal for en rigsret.

Bliv her klogere på, hvordan en rigsretssag i USA fungerer:

* Den amerikanske forfatning tillader Kongressen at fjerne en præsident fra embedet, hvis denne har begået "alvorlig kriminalitet". Det kan være forræderi, bestikkelse eller kriminalitet knyttet til misbrug af politisk magt.

* En rigsretssag i USA foregår ikke som en dansk rigsretssag eller en almindelig retssag. Sagen har i højere grad politisk karakter.

* Rigsretssager foregår i Senatet, hvor senatorerne - politikere - fungerer som en slags nævninger. Udvalgte medlemmer af Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, fungerer som anklagere i sagen.

* Anklagepunkterne mod præsidenten afprøves nogenlunde som ved en almindelig retssag.

* Når sagen har været fremlagt, skal Senatets 100 medlemmer stemme om, hvorvidt præsidenten er skyldig eller ej.

* To tredjedeles flertal - altså mindst 67 af Senatets 100 medlemmer - skal erklære præsidenten skyldig, hvis vedkommende skal dømmes.

* Det Republikanske Parti sidder på 50 af de 100 pladser i Senatet. Det betyder, at mindst 17 republikanere skal gå imod deres eget parti, hvis Trump skal dømmes.

* Hvis en præsident bliver kendt skyldig, vil vedkommende normalt skulle forlade præsidentposten, mens vicepræsidenten tager over. Men det er ikke aktuelt i denne sag, da Trump forlod embedet 20. januar, hvor demokraten Joe Biden tog over.

* Hvis Trump bliver fundet skyldig ved en rigsret, efter at han har forladt posten, vil han miste ekspræsident-goder som sikkerhed og pension. Han vil også være forhindret i at stille op igen.

Kilder: Reuters, kongressen.com, CNN.

arrow Joe Biden tror ikke på dom i rigsretssag mod Donald Trump
26. januar 2021 kl. 03:30 Opdateret: kl. 03:32
arrow FAKTA: Yellen har doktorgrad i økonomi
26. januar 2021 kl. 02:50 Opdateret: kl. 02:52
arrow Senatet har modtaget anklageskrift i rigsretssag mod Trump
26. januar 2021 kl. 01:08 Opdateret: kl. 01:10
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?