
USA's præsidenter har udstedt dekreter i knap 230 år. Joe Biden har underskrevet 15 dekreter onsdag.
På sin første dag som præsident har Joe Biden i alt underskrevet 15 dekreter.
De skal blandt melde USA ind i Parisaftalen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, igen og gøre mundbind obligatoriske på statsejede område.
Her kan du læse, hvad et dekret egentlig er, når det kommer fra USA's præsident:
* Et dekret er en officiel erklæring fra præsidenten.
* Dekretet er så at sige instrukser fra præsidenten til regeringen om, hvordan den skal arbejde inden for de rammer, der allerede er sat af Kongressen og er inden for forfatningen.
* Dekreterne bliver anset for bindende, men bliver underlagt juridisk gennemgang.
* De har i tidens løb ofte været genstand for kontroverser. Og det er set, at oppositionspartiet beskylder præsidenten for at handle som en diktator og overskride sin autoritet, når der bruges dekreter.
* Udstedelse af dekreter kan også være en præsidents måde at omgå Kongressen, hvis den ikke vil imødekomme hans ønsker.
* Det er ikke nyt, at amerikanske præsidenter udsteder dekreter. Det har de gjort lige siden George Washington, der blev USA's første præsident i 1789.
* Nogle af de mest historiske dekreter er Abraham Lincolns frigivelseserklæring under Den Amerikanske Borgerkrig og Franklin Roosevelts ordre om at internere amerikanere med japansk oprindelse under Anden Verdenskrig.
Kilde: The Washington Post.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her