11. april 2021
I løbet af de omkring ni minutter, hvor Derek Chauvin holdt sit knæ på halsen af George Floyd, lå der en vægt på omkring 41,5 kilo bag, forklarede lungespecialist i retten torsdag. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

I løbet af de omkring ni minutter, hvor Derek Chauvin holdt sit knæ på halsen af George Floyd, lå der en vægt på omkring 41,5 kilo bag, forklarede lungespecialist i retten torsdag. (Arkivfoto)
Foto: Darnella Frazier/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekspert: George Floyd døde af iltmangel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert: George Floyd døde af iltmangel

George Floyd kunne ikke indtage ilt nok, og det fik hans hjerte til at stoppe, forklarer specialist i retten.

Verden - 08. april 2021 kl. 19:11
Af Ritzau

George Floyd, der sidste år døde under en anholdelse i Minneapolis, døde som følge af, at han ikke kunne få luft nok.

Det siger lungespecialisten Martin Tobin, som er indkaldt som vidne i sagen mod den tidligere politibetjent Derek Chauvin, der er anklaget for drab på Floyd.

I retten forklarer han, at George Floyd "døde på grund af et lavt iltniveau, der forårsagede skade på hans hjerne" og derpå et hjertestop.

Videooptagelser har vist, at Chauvin pressede sit knæ mod den sorte mands hals i omkring ni minutter, selv om Floyd var fikseret med håndjern og flere gange gjorde opmærksom på, at han ikke kunne få luft.

Martin Tobin har regnet sig frem til, at Chauvin på nogle tidspunkter lagde, hvad der svarer til 41,5 kilo vægt på Floyds hals.

- Han er presset ned mod asfalten, så asfalten spiller en stor rolle i at forhindre ham i at udvide brystkassen, forklarer Tobin ifølge New York Times.

Med sin forklaring bekræfter Tobin tilsyneladende den konklusion, som en retsmediciner kom frem til - nemlig at Floyds død var forårsaget af det greb, Chauvin fastholdt ham i.

I de foregående dage har overordnede politifolk forklaret i retten, at Chauvin havde forbrudt sig mod politiets regler for magtanvendelse under anholdelsen af Floyd.

Derek Chauvin har nægtet sig skyldig i anklagerne om drab.

Chauvins forsvarsadvokater argumenterer for, at indtagelse af narkotika spillede en rolle i Floyds død.

Men lungespecialisten mener, at selv en sund og rask person, der ikke var påvirket af stoffer, ville være død under de samme omstændigheder.

- Et sundt menneske, der blev udsat for det, hr. Floyd var udsat for, ville være død som resultat af, hvad han blev udsat for, siger Martin Tobin ifølge New York Times.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?