26. februar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ecuador har beslaglagt 1,3 ton kokain på vej mod Estland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ecuador har beslaglagt 1,3 ton kokain på vej mod Estland

Hund slog alarm ved container, som var fyldt med kokain på vej mod Estland.

Verden - 17. januar 2021 kl. 13:35
Af Ritzau

Politiet i Ecuador har beslaglagt 1,3 ton kokain, som var gemt i en container, der skulle til Estland. Kokainen blev beslaglagt i havnen i byen Guayaquil. Det skete, efter at en hund havde reageret på en mistænkelig last.

- Ved hjælp af vores narkotikahund Garo blev narkoen fundet i en container, som var på vej til Estland i Europa", skriver Ecuadors indenrigsminister, Patricio Pazmino, på Twitter.

Politiet i Ecuador beslaglagde rekordstore mængder af narkotika sidste år - omkring 128 ton. Det oplyser indenrigsministeriet. Den tidligere rekord var fra 2016, hvor der blev beslaglagt 110 ton.

Ecuador grænser op til Colombia og Peru, som er de største producenter af kokain ifølge FN.

Spanien anses for at være et de vigtigste brohoveder for indsmuglingen af narkotika til Europa. Her foretog politiet tidligere denne måned den hidtil største beslaglæggelse i landet af syntetisk narkotika. Der var blandt andet 827.000 ecstasytabletter, hvilket er et rekordhøjt antal.

I alt 11 personer blev anholdt og er sigtet for narkotikasmugling og organiseret kriminalitet. Det nationale politi og Guardia Civil, som deltog, er landets to største politikorps.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?