15. august 2018
EU's udenrigsministre vedtager sanktioner mod syv ledende embedsmænd i Venezuela mandag.
EU's udenrigsministre vedtager sanktioner mod syv ledende embedsmænd i Venezuela mandag.
Foto: Scanpix/Rafa Rivas/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU sanktionerer venezuelanere for brud på rettigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU sanktionerer venezuelanere for brud på rettigheder

Indrejseforbud og indefrysning af midler er blandt de sanktioner, som EU har pålagt syv ledende embedsmænd.

Verden - 22. januar 2018 kl. 16:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

EU's udenrigsministre har mandag indført indrejseforbud og indefrysning af midler for syv ledende venezuelanske embedsmænd.

Det blev besluttet, da landenes ministre mandag var samlet til et møde i Bruxelles.

Sanktionerne er en reaktion på manglende respekt for demokrati og for krænkelse af menneskerettigheder i Venezuela.

Beslutningen er truffet, da den politiske, sociale og økonomiske situation i landet fortsætter med at forværres, påpeger ministrene.

Blandt de syv, der får indefrosset deres midler, er landets indenrigsminister og højesteretspræsident.

Tiltagene træder i kraft med det samme.

De kommer i kølvandet på sanktioner, der blev indført i november sidste år for at lægge pres på præsident Nicolas Maduro og hans styre.

Her indførte EU en våbenembargo og et forbud mod salg af udstyr, der kan bruges til undertrykkelse af befolkningen i det sydamerikanske land.

De sanktioner blev besluttet, efter at Maduros socialistparti havde erklæret sig som vinder af et regionalvalg.

Men meningsmålinger havde på forhånd tydet på en klar sejr til oppositionen, der nægter at anerkende valgresultatet.

Ministrene noterer sig også, at der ikke er sket konkrete fremskridt i forhandlingerne mellem regeringen og oppositionen.

Venezuela befinder sig i en dyb krise på grund af faldende oliepriser, en voldsom inflation og korruption, der har lagt landets økonomi i ruiner.