19. november 2018
Mange journalister og fotografer havde torsdag taget opstilling foran det hus i Thousand Oaks, hvor Ian David Long boede med sin mor.
Mange journalister og fotografer havde torsdag taget opstilling foran det hus i Thousand Oaks, hvor Ian David Long boede med sin mor.
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabsmand bag barskyderi var ekssoldat og boede hos sin mor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabsmand bag barskyderi var ekssoldat og boede hos sin mor

Selv om psykiatere mistænkte, at Ian David Long led af PTSD, blev han blåstemplet så sent som i april.

Verden - 09. november 2018 kl. 01:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 28-årige gerningsmand, der skød og dræbte 12 mennesker på en bar i Los Angeles sent onsdag aften lokal tid, før han angiveligt tog livet af sig selv, var tidligere marinesoldat.

Desuden er det kun syv måneder siden, han blev undersøgt af en psykiater, efter en nabo havde anmeldt en hændelse.

arrow Læs også: Øjenvidner til barskyderi: Alle gik i panik

Det fortæller politichef i Ventura County, Californien, Geoff Dean på et pressemøde torsdag.

28-årige Ian David Long tog tilsyneladende sit eget liv efter onsdagens masseskyderi.

Ifølge de amerikanske myndigheder tilsluttede han sig militæret som 18-årig og tjente i næsten fem år frem til 2013. Blandt andet var han udsendt til Afghanistan i syv måneder, oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

I april i år anmeldte Ian David Longs nabo høje lyde, som kom fra det hus, Long boede i med sin mor i Thousand Oaks.

Da betjente nåede frem, vurderede de, at Ian David Long var "arrig", og at han "handlede en smule irrationelt". Derfor tilkaldte de en psykiater.

Psykiateren undersøgte Long og konkluderede, at han ikke ufrivilligt kunne indlægges til observation på en psykiatrisk afdeling.

- Psykiatriske sundhedseksperter ude på stedet gav ham grønt lys den dag, siger politichef Geoff Dean.

Dog, tilføjer politichefen, var myndighederne bekymrede for, om Long led af posttraumatisk stress (PTSD), "idet han var veteran og havde tjent i marinekorpset".

Motivet bag skyderiet på Borderline Bar & Grill i Thousand Oaks, der ligger godt 60 kilometer fra det centrale Los Angeles, er ifølge politiet endnu ukendt.

- Tydeligvis foregik der noget inde i hovedet på ham, som fik ham til at gøre noget som dette, siger Geoff Dean.

Blandt de dræbte er en betjent, ligesom der er et ukendt antal sårede.

arrow 28-årig står bag massakre på bar i Los Angeles
08. november 2018 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:32