30. marts 2020
Den tidligere amerikanske filmproducer Harvey Weinstein forlader fredag retten i New York uden afgørelse i sagen. Han er anklaget for at have voldtaget Jessica Mann i 2013 samt at have tvunget Mimi Haley, en tidligere produktionsassistent på "Project Runway", til oralsex i 2006.
Den tidligere amerikanske filmproducer Harvey Weinstein forlader fredag retten i New York uden afgørelse i sagen. Han er anklaget for at have voldtaget Jessica Mann i 2013 samt at have tvunget Mimi Haley, en tidligere produktionsassistent på "Project Runway", til oralsex i 2006.
Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dom i Weinstein-sag udskudt efter hårdknude i drøftelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dom i Weinstein-sag udskudt efter hårdknude i drøftelser

Nævningetinget er fredag ikke nået til en afgørelse i Weinstein-sagen. Drøftelserne fortsætter mandag.

Verden - 21. februar 2020 kl. 21:40
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nævningetinget i Harvey Weinsteins retssag siger fredag, at drøftelserne er gået i hårdknude.

De har derfor afsluttet den fjerde dag uden en afgørelse, i spørgsmålet om hvorvidt den tidligere amerikanske filmproducer skal erklæres skyldig i seksuelle forbrydelser eller ej.

Siden tirsdag har nævningetinget bestående af syv mænd og fem kvinder drøftet anklagerne mod Weinstein.

Anklagerne lyder blandt andet, at den 67-årige filmproducent skal have voldtaget skuespillerinden Jessica Mann i 2013.

Derudover er han anklaget for at have tvunget Mimi Haley, en tidligere produktionsassistent på "Project Runway", til oralsex i 2006 i sin lejlighed.

Weinstein har gennem retssagen nægtet sig skyldig.

Adspurgt ude foran retten på Manhattan i New York hvad Weinstein selv forventede af dommen, trak han på skuldrene og svarede, at han fortsat var fortrøstningsfuld.

Weinsteins chefadvokat, Donna Rotunno, har sagt, at han er villig til at acceptere en delvis dom. Det betyder, at han vil acceptere nogle punkter, men bede nævningerne om at fortsætte overvejelserne om andre.

Det forventes, at drøftelserne fortsætter mandag.

Nævningerne havde i en frokostpause fredag under deres arbejde med at finde en afgørelse sendt et brev til dommeren.

Her spurgte de, om domstolen ville tillade, at nævningerne ikke kan enes om en afgørelse på de to vigtigste tiltalepunkter, hvis de derimod kan komme frem til en enstemmig afgørelse på tre øvrige anklagepunkter.

Dommeren skal ifølge NBC News have svaret nævningerne, at hvis de ikke er enige i de to alvorlige anklager om voldtægt, så må de fortsætte deres votering.

Sagen mod Weinstein er den højest profilerede, som er kommet frem under #MeToo-bevægelsen.

I de to alvorlige anklagepunkter risikerer Weinstein op til livsvarigt fængsel.