14. december 2017
En dansk klinik behandlede sidste år svenske patienter for 46 millioner svenske kroner. Arkivfoto.
En dansk klinik behandlede sidste år svenske patienter for 46 millioner svenske kroner. Arkivfoto.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den svenske stat betaler millioner til dansk svedklinik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den svenske stat betaler millioner til dansk svedklinik

Radioprogram ser kritisk på millionudgift for svenskere, der behandles i Danmark for svedproblemer.

Verden - 20. marts 2017 kl. 11:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det svenske radioprogram Kaliber har kortlagt, hvor mange svenske skattekroner der går til behandlinger i udlandet sidste år. Det skriver Sveriges Radio (SR).

65 procent af beløbet er gået til én klinik i Danmark, der behandler personer med svedproblemer.

I alt er der betalt 46 svenske millioner, svarende til 36 danske millioner kroner, til "Svedklinikken, Hidros Denmark". Det sker ud af et samlet beløb på 70 millioner svenske kroner, hvilket svarer til 55 millioner danske kroner.

Radioprogrammet har interviewet flere læger, der er kritiske over for den praksis.

- Behandlingerne er dyre og kritiseres af svenske læger for ikke at være forenelige med svenske regler, lyder det i programmet.

Lægerne mener ikke, der er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for den type merbehandling, som tilbydes i Danmark.

I Sverige kan man kun behandles på visse dele af kroppen - armhuler, hænder og fødder. Men i Danmark kan man blive behandlet på langt større dele af kroppen såsom ryg, nakke og hals.

Det foregår ved, at patienten får injektioner med nervegiften Botulintoxin, som også findes i Botox.

Den danske svedklinik ejes af to svenske læger. De siger i radioprogrammet, at de følger internationale retningslinjer.

- Det skal jo ikke være sådan, at patienter skal være våde af sved, bare fordi der findes nationale retningslinjer, der siger, vi kun behandler hænder og armhuler. Det er ikke ok, siger læge Carl Swartling.

Siden 2013 er det blevet lettere for EU-borgere at få lægehjælp i andre EU-lande og få det betalt af hjemlandet selv.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk