30. marts 2020
Narkopolitiet i Costa Rica gjorde lørdag den største fangst i landets historie, da politiet fandt fem ton kokain i en container. (Arkivfoto)
Narkopolitiet i Costa Rica gjorde lørdag den største fangst i landets historie, da politiet fandt fem ton kokain i en container. (Arkivfoto)
Foto: Enrique Castro-Mendivil/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Costa Ricas narkopoliti finder fem ton kokain i container

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Costa Ricas narkopoliti finder fem ton kokain i container

Fem ton kokain til en værdi af 940 millioner kroner var på vej mod Holland i en container med planter.

Verden - 17. februar 2020 kl. 00:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet i Costa Rica har beslaglagt mere end fem ton kokain med kurs mod Holland. Det er den største narkofangst nogensinde i det mellemamerikanske land.

Det oplyser myndighederne søndag.

Politiet fandt den enorme mængde kokain i havnen i Limón i det østlige Costa Rica lørdag. Den var gemt i 202 små poser i en container fyldt med dekorative planter på vej mod havnen i den hollandske by Rotterdam.

arrow Læs også: Alle 24 søfolk på fragtskib med kokain er nu fængslet

Ifølge costaricansk narkopoliti er den beslaglagte kokain produceret i Sydamerika. Politiet oplyser ikke nærmere om hvor i Sydamerika.

De omkring fem ton kokain har en anslået markedsværdi på cirka 126 millioner euro - godt 940 millioner kroner - i Holland. Det fortæller Costa Ricas sikkerhedsminister, Michael Soto.

- Det er en historisk beslaglæggelse, udtaler han i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det er et tilbageslag for de regionale kriminelle strukturer.

Ifølge myndighederne er en costaricansk mand, som kørte forsendelsen fra det nordlige Costa Rica til havnen i Limón, tilbageholdt.

Også herhjemme har narkopolitiet haft travlt i weekenden. Således blev 27 personer søndag fremstillet i grundlovsforhør i København sigtet for at have indsmuglet mindst 100 kilo kokain til Danmark.

De 27 udenlandske personer blev anholdt lørdag, hvor kokainen blev kastet ud fra containerskibet "Duncan Island" til en mindre båd ud for Langelands østkyst.

De anholdte nægter sig skyldige.

Tre af de sigtede mænd tog ifølge politiet imod kokainen og sejlede den i en mindre båd ind til Spodsbjerg. Her blev kokainen pakket i bagagerummet på en Hyundai, hvorefter de tre blev anholdt.

"Duncan Island" sejlede videre, inden skibet kort efter blev bordet af politiet.

De anholdte kommer fra Filippinerne, Rusland, Letland, Ecuador, Polen, Ukraine og Indien.

arrow Politiet vil have besætning fra kokainskib fængslet
18. februar 2020 kl. 13:15 Opdateret: kl. 13:16
arrow Fragtskib med kokain havde været i Ecuador
16. februar 2020 kl. 18:24 Opdateret: kl. 18:26
arrow FAKTA: De største narkosager i Danmark
16. februar 2020 kl. 13:02 Opdateret: kl. 13:04