25. oktober 2020
Den britiske prins Harry og den tidligere skuespiller Meghan Markle blev gift i foråret 2018. Omkring et år senere fik de sønnen Archie, der i dag er otte måneder gammel. Meghan er amerikaner, men boede flere år i Canada under optagelserne til i tv-serien "Suits".
gallery icon

Se billedserie

Den britiske prins Harry og den tidligere skuespiller Meghan Markle blev gift i foråret 2018. Omkring et år senere fik de sønnen Archie, der i dag er otte måneder gammel. Meghan er amerikaner, men boede flere år i Canada under optagelserne til i tv-serien "Suits".
Foto: Damir Sagolj/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Canadiere sitrer ved tanken om Harry og Meghan som naboer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Canadiere sitrer ved tanken om Harry og Meghan som naboer

Den canadiske halvø Saanich er hjemsted for pensionister og fiskerestauranter. Snart får halvøens beboere efter sigende kongelige naboer.

Verden - 15. januar 2020 kl. 06:00
Af Ritzau

Indbyggerne på den canadiske halvø Saanich sitrer af spænding. De skal efter sigende bo dør om dør med prins Harry og hertuginden Meghan Markle, der har udtrykt et stort ønske om at flytte til Canada.

Prinsen og hertuginden chokerede begge sider af Atlanterhavet, da de onsdag sidste uge kom med en overraskende melding.

arrow Læs også: Historiker: Harrys version udstiller splittelse i kongehuset

Med et opslag på Instagram fortalte de hele verden, at de vil tage et skridt væk fra deres roller i det britiske kongehus.

Adskillige medier har efterfølgende skrevet, at de vil bosætte sig på halvøen Saanich, der ligger på øen Vancouver Island i provinsen British Columbia.

Og det er ikke tilfældigt.

Parret har flere gange talt om, hvor højt de værdsætter Canada. Meghan har også boet syv år i landet, hvor den britiske dronning Elizabeth II er statsoverhoved.

Oven i det var Harry, Meghan og deres otte måneder gamle søn i slutningen af sidste år på en seks uger lang ferie i området på Vancouver Island.

Ifølge flere medier er hertuginden nu vendt tilbage - til stor glæde for halvøens indbyggere.

- Jeg vil ikke kalde mig selv kongelig beundrer, indtil de kommer til byen, hvor det selvfølgelig pirrer vores nysgerrighed, siger Joan Wilson, som bor i byen Sidney på Saanich-halvøen.

Småbyerne på Saanich har længe været et tilflugtssted for pensionister. Det skyldes især stedets afslappede stemning, den korte afstand til færger mod det canadiske fastland og de mange "fish and chips"-restauranter.

- Området har en virkelig interessant blanding af meget rige folk og folk fra middelklassen, siger Beth Doman, der bor i North Saanich.

Dronning Elizabeth kaldte mandag Harry og Meghan til krisemøde i det britiske kongehus. På mødet accepterede hun udbryderparrets ønske om en mere selvstændig fremtid.

Nu skal parret i gang med en "overgangsperiode", hvor de er halvdelen af tiden i Storbritannien og halvdelen af tiden i Canada.

arrow FAKTA: Stjerneparret Harry og Meghan
20. januar 2020 kl. 01:52 Opdateret: kl. 01:54
arrow Prins Harry: Der var ikke andre muligheder end et brud
19. januar 2020 kl. 23:28 Opdateret: kl. 23:30
arrow Harry og Meghan gør klar til normalt liv
19. januar 2020 kl. 16:45 Opdateret: kl. 16:46
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?