26. oktober 2020
Interessen for torsdagens afstemning om lovgrundlaget for Boris Johnsons EU-aftale var til at overse - både i parlamentet og i de britiske medier, der har prioriteret stor nyhed fra kongehuset.
Interessen for torsdagens afstemning om lovgrundlaget for Boris Johnsons EU-aftale var til at overse - både i parlamentet og i de britiske medier, der har prioriteret stor nyhed fra kongehuset.
Foto: Ho/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk underhus godkender vilkår for Johnsons brexit-aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk underhus godkender vilkår for Johnsons brexit-aftale

Regelsættet for premierminister Boris Johnsons brexit-aftale er torsdag blevet godkendt i Underhuset.

Verden - 09. januar 2020 kl. 18:46
Af Ritzau

Det britiske underhus har sat et endeligt blåt stempel på lovgrundlaget for premierminister Boris Johnsons brexit-aftale.

Det skete ved en afstemning torsdag, hvor 330 stemt for, og 231 stemte imod.

Dermed er vejen banet for, at Storbritannien kan forlade unionen 31. januar som planlagt.

arrow Læs også: Historiker: Harrys version udstiller splittelse i kongehuset

Før det kan ske, skal aftalen dog først ratificeres i Overhuset og i EU-Parlamentet. Det anses dog for at være en formalitet.

Torsdagens godkendelse i Underhuset var ventet. Kort før jul tegnede der sig således også et stort flertal for aftalen ved en afstemning.

Siden tirsdag har medlemmerne af Underhuset debatteret og gransket den komplicerede aftaletekst.

Interessen for debatterne har dog været til at overse hos flere af parlamentarikerne. Enkelte er således ikke mødt op, og både tirsdag og onsdag sluttede debatterne tidligt.

Heller ikke de britiske medier viste den store interesse for torsdagens afstemning. Den blev i mange medier henvist til noterne, da prins Harry og hertuginde Meghan løb med de fleste overskrifter.

Det afholdt dog ikke regeringen fra at fejre udfaldet af torsdagens afstemning.

- Vi forlader EU 31. januar. Vi har leveret på premierministerens løfte om at få gennemført brexit, siger en talsmand.

Labour, der står historisk svagt i meningsmålingerne, stemte som ventet imod Boris Johnsons brexit-aftale. Slaget var dog tabt på forhånd.

- Vi vinder måske ikke mange stemmer i parlamentet for tiden, men vi kan vinde det moralske argument, siger Labours talsmand for brexit-anliggender, Keir Starmer.

Med godkendelsen i Underhuset kan Storbritannien nu begynde at koncentrere sig om de kommende forhandlinger med de 27 tilbageværende EU-lande.

arrow FAKTA: Stjerneparret Harry og Meghan
20. januar 2020 kl. 01:52 Opdateret: kl. 01:54
arrow Prins Harry: Der var ikke andre muligheder end et brud
19. januar 2020 kl. 23:28 Opdateret: kl. 23:30
arrow Harry og Meghan gør klar til normalt liv
19. januar 2020 kl. 16:45 Opdateret: kl. 16:46
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?