25. august 2019
Finansminister Philip Hammond (t.h.) har store uoverensstemmelser med Boris Johnson (t.v.), som de fleste iagttagere forventer vil overtage premierministerposten efter Theresa May i den kommende uge. (Arkivfoto)
Finansminister Philip Hammond (t.h.) har store uoverensstemmelser med Boris Johnson (t.v.), som de fleste iagttagere forventer vil overtage premierministerposten efter Theresa May i den kommende uge. (Arkivfoto)
Foto: Toby Melville/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk finansminister vil gå af i protest mod Boris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk finansminister vil gå af i protest mod Boris

Uenighed med Boris Johnson, der ventes at blive ny britisk premierminister i næste uge, får Hammond til at gå.

Verden - 21. juli 2019 kl. 12:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den britiske finansminister, Philip Hammond, siger, at han vil træde tilbage fra sit embede på onsdag.

Hammond forklarer, at det handler om uoverensstemmelser med Boris Johnson, der er favorit til at overtage posten som Storbritanniens premierminister, om håndteringen af brexit.

arrow Læs også: FAKTA: 160.000 konservative udpeger ny premierminister

- Hvis man formoder, at Boris Johnson bliver premierminister, kan jeg forstå, at hans betingelser for at tjene i hans regering vil inkludere, at man accepterer en udtræden af EU uden en aftale den 31. oktober, siger Hammond i et talkshow på tv-stationen BBC søndag.

- Det er ikke noget, jeg nogensinde vil kunne forpligte mig til.

Hammond tilføjer, at han vil arbejde for, at Storbritannien ikke udtræder af EU uden en aftale, uden at parlamentet har sagt god for det.

Et flertal i parlamentet ønsker ikke et såkaldt no deal scenarie.

Uenighederne mellem finansministeren og Boris Johnson er så udtalte, at der er en forventning om, at Johnson vil fyre Hammond. Hvis altså Johnson som ventet vinder afstemningen om, hvem der skal være briternes næste premierminister.

- Jeg er sikker på, at jeg ikke bliver fyret. For jeg vil træde tilbage, inden vi når til det punkt, siger Hammond i talkshowet Andrew Marr Show.

Også justitsminister David Gauke siger, at han vil træde tilbage, fordi han ikke kan støtte Johnsons kurs. Et brexit uden en aftale vil være en national "ydmygelse", siger Gauke til The Sunday Times.

Ifølge avisen er mindst seks konservative parlamentarikere klar til at hoppe over til de langt mere EU-venlige Liberaldemokrater, hvis Johnson bliver ny partileder.

Andre medier har skrevet, at også udviklingsminister Rory Stewart vil gå af.

Efter planen skal Storbritannien forlade EU senest den 31. oktober.

Landet får ny premierminister i den kommende uge, når enten den tidligere udenrigsminister og London-borgmester Boris Johnson eller den nuværende udenrigsminister, Jeremy Hunt, overtager posten efter Theresa May.

Tirsdag bliver det meddelt, hvem af de to, der bliver ny partileder og premierminister. Vinderen tiltræder onsdag.

Johnson er forhåndsfavorit. Han har tidligere åbnet for at suspendere parlamentet, hvis det forsøger at blokere for hans brexitplan.

Han har understreget, at Storbritannien bør forlade EU som planlagt - også selv om det skulle betyde et farvel uden en skilsmisseaftale.

arrow Ministre flygter fra Boris Johnsons brexitkurs
22. juli 2019 kl. 08:42 Opdateret: kl. 08:44
arrow Lektor: Jeg tvivler stærkt på succes for Boris Johnson
21. juli 2019 kl. 18:16 Opdateret: kl. 18:18
arrow Britisk parlament svækker mulighed for brexit uden aftale
18. juli 2019 kl. 15:40 Opdateret: kl. 15:42