3. august 2021
Storbritannien ventes mandag at udskyde den endelige fulde genåbning af samfundet på grund af tiltagende covid-19 smitte på grund af Delta-varianten. Premierminister Boris Johnson vil i en tale mandag aften offentliggøre regeringens næste skridt, og meget tyder på, at hans udmelding bliver en udsættelse af den oprindeligt planlagte fulde genåbning i fire uger.
Storbritannien ventes mandag at udskyde den endelige fulde genåbning af samfundet på grund af tiltagende covid-19 smitte på grund af Delta-varianten. Premierminister Boris Johnson vil i en tale mandag aften offentliggøre regeringens næste skridt, og meget tyder på, at hans udmelding bliver en udsættelse af den oprindeligt planlagte fulde genåbning i fire uger.
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Briterne ventes at udskyde genåbning til 19. juli

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Briterne ventes at udskyde genåbning til 19. juli

Premierminister Boris Johnson vil i tale mandag aften offentliggøre regeringens næste skridt, skriver medier.

Verden - 14. juni 2021 kl. 12:47
Af Ritzau

Storbritannien ventes mandag at udskyde den fulde genåbning af samfundet på grund af tiltagende covid-19-smitte med Delta-varianten.

Premierminister Boris Johnson vil i en tale mandag aften offentliggøre regeringens næste skridt, og meget tyder på, at hans udmelding bliver en udsættelse af den oprindeligt planlagte fulde genåbning i fire uger.

Flere medier skriver, at nøgleministrene i den konservative regering er gået med til at udskyde den fulde genåbning. BBC rapporterer, at de fleste af de nuværende restriktioner vil forblive i kraft frem til den 19. juli.

I sidste uge antydede Johnson ret så klart, at den planlagte ophævelse af alle restriktioner for det sociale liv - planlagt til den 21. juni - nok ville blive udsat.

Den mere smitsomme Delta-variant, som først blev identificeret i Indien - er i dag skyld i over 90 procent af smittetilfældene. Antallet af smittetilfælde er i den seneste uge steget 50 procent.

Udskydelsen skal give forskere mulighed for at følge Delta-varianten, som udover at være mere smitsom også er mere modstandsdygtig over for vacciner - især blandt personer, som ikke er færdigvaccinerede.

Ifølge Sky News ventes den britiske premierminister at sige, at en tredje coronabølge er skyld i udskydelsen, og at en senere genåbning vil give mulighed for at få flere færdigvaccineret.

Søndag blev der registreret yderligere 7490 coronatilfælde i Storbritannien samt otte dødsfald.

En af regeringens coronarådgivere, Raghib Ali, har til Sky News sagt, at der har været ekstremt travlt på hospitalerne den seneste tid på grund af en ophobning af patienter under tidligere bølger.

Derfor vil blot små smittestigninger ramme alle dem, der ikke har corona, forklarede han.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?