16. december 2017
Nogle flygtninge kommer på cykel eller oksekærre, andre er til fods. Mange af dem medbringer levende dyr og andre personlige ejendele. Foto: Yilmaz Polat
gallery icon

Se billedserie

Nogle flygtninge kommer på cykel eller oksekærre, andre er til fods. Mange af dem medbringer levende dyr og andre personlige ejendele. Foto: Yilmaz Polat
Foto: Yilmaz Polat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle flygtninge er velkomne her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle flygtninge er velkomne her
Verden - 15. marts 2017 kl. 11:56
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi har ventet halvanden time i stegende hede for at aflægge et høflighedsvisit hos regeringens lokale repræsentant. Men han sidder i møde og kan ikke bare trækkes ud for at hilse på en gruppe journalister fra Danmark. Da vi endelig får foretræde hos Byaruhaga Godfrey, der har titel af settlement commandant i Palerinya nær Ugandas grænse til Sydsudan, får vi indtryk af, hvor stor en opgave han har sat sig i spidsen for.

arrow Læs også: Mødet på smertegrænsen

- Normalt kommer her mellem 1000 og 1500 nye flygtninge om dagen. Men på det seneste har vi taget imod 3-4000 hver dag. Opgaven er at registrere dem og få dem sendt videre til modtagecentrene og derfra videre ud i lokalsamfundet uden, at der opstår problemer. De seneste par måneder har vi taget imod næsten 100.000, siger han.

Hvis man tror, at den opgave er ved at tage modet fra ham, må man tro om igen.

- Ugandas gæstfrihed over for flygtninge er second to none i hele verden, understreger han.

Det er et udsagn, som er let at få bekræftet andre stede. I Bidibidi-lejren er portugiseren Jaõa Sobral fra FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) fuld af lovord:

- Det er en stor hjælp, at Uganda tager imod så mange flygtninge og sørger for indkvartering. Det har jeg ikke set tilsvarende noget sted i verden, siger han.

Lederen af Folkekirkens Nødhjælps landekontor i Uganda, Karin Elisabeth Lind, mener ligefrem, at Europa kan lære noget af Ugandas tilgang til flygtninge:

- Princippet om, at de lokalsamfund, der tager imod flygtninge, skal have andel i bistanden, har skabt udvikling i de fattige distrikter i det nordlige Uganda. Jo hurtigere flygtningene bliver integreret, desto lettere kommer de til at bidrage positivt til samfundets økonomi, påpeger hun.

Hjælp i nærområderne

Også det officielle Danmark bakker op om Ugandas flygtningepolitik:

- Uganda har modtaget over en halv million flygtninge det seneste halve år og har vist sig at være et stabiliserende anker i et oprørt hav. Det helt fundamentale er, at Uganda er i stand til at stille beskyttelse for så mange mennesker og at give dem adgang til jorden. Det er en betingelse for, at de overhovedet kan eksistere her i landet, siger Danmarks ambassadør i Uganda Mogens Petersen.

Han ser Ugandas indsats som et klassisk eksempel på, at hjælp i nærområderne rækker meget langt. En indsats, som Danmark støtter økonomisk med udviklingsbistand - både gennem FN og de private organisationer (NGO'er).

- Der er ingen tvivl om, at det skaber en mere bæredygtig udvikling, at man satser bredt og udvikler hele området, hvor flygtningene kommer. Ved at give både flygtninge og lokale bedre levevilkår, er der måske på længere sigt mulighed for at spare den fødevarebistand, der gives til blot at overleve, siger han.

Uganda er ikke Europa

Imidlertid har den irske direktør Chris Dolan fra Makarere University i Uganda, hvad han selv kalder for »blandede følelser« over for Ugandas flygtningepolitik.

- Uganda tager rigtig mange flygtninge, men de er bundet til de enorme lejre, hvis de vil have offentlig hjælp. Mange af dem vil gerne til de store byer for at skaffe sig en indkomst, men de er fanget i en ghetto på landet. Uganda har som nation en interesse i at holde flygtningene i store lejre i en fjern region frem for at sprede dem over hele landet, siger han.

Chris Dolan advarer mod at drage hurtige sammenligninger med Europas flygtningesituation.

- Først og fremmest er de vandret direkte over en ubevogtet grænse fra et naboland. De flygtninge, som Danmark modtager, kommer jo ikke fra Sverige eller Tyskland, men har arbejdet sig op gennem Europa med en helt anden kultur. Her i Uganda er der ikke et Middelhav, en engelsk kanal eller EU's Frontex-system, der bremser dem, siger han.

Der er også en anden afgørende forskel fra Europa:

- I Uganda tænker man ikke i nationalistiske baner, som vi er vant til. Det er langt vigtigere, hvilken etnisk gruppe man kommer fra, end om man er ugander eller sydsudaneser. Derfor opfatter de fleste ugandere det ikke som en trussel mod deres kultur, at der kommer en million nye indbyggere på kort tid, siger Chris Dolan.

Han tilføjer, at de mange flygtninge allerhelst vil vende hjem igen, hvis freden kommer i Sydsudan.

- Det så vi, da selvstændigheden var en realitet, og konflikten med Sudan sluttede. Da rejste mange flygtninge tilbage i store flokke, og det kan ske igen, påpeger Chris Dolan.

arrow Naboer vil også hjælpes
15. marts 2017 kl. 11:55 Opdateret: kl. 15:41
arrow Selvstændighed endte i borgerkrig
15. marts 2017 kl. 11:54 Opdateret: kl. 15:41
arrow Mareridtet kommer igen og igen
15. marts 2017 kl. 11:53 Opdateret: kl. 15:41

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk