21. september 2019
Politiet mistænkte Jussie Smollett for at iscenesætte et overfald på sig selv i Chicago. Nu er alle anklager mod skuespilleren droppet.
Politiet mistænkte Jussie Smollett for at iscenesætte et overfald på sig selv i Chicago. Nu er alle anklager mod skuespilleren droppet.
Foto: Nuccio Dinuzzo/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuespiller slipper for anklager om løgn om overfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuespiller slipper for anklager om løgn om overfald

Jussie Smollett var mistænkt for at iscenesætte et racistisk og homofobisk overfald på sig selv.

Verden - 26. marts 2019 kl. 16:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle anklager mod den amerikanske skuespiller Jussie Smollett er blevet droppet. Det oplyser hans advokater tirsdag.

Smollett, der er sort og homoseksuel, var mistænkt for at lyve om et racistisk og homofobisk overfald på sig selv for at fremme sin karriere.

Men alle 16 anklagepunkter mod ham er tirsdag frafaldet.

Det markerer en ny overraskende drejning i den i forvejen usædvanlige sag.

Sagen begyndte i slutningen af januar. Her fortalte Smollett politiet, at han var blevet udsat for et voldsomt overfald i Chicago.

Han skulle være blevet kaldt racistiske og homofobisk skældsord og fået hældt blegemiddel ud over sig. Gerningsmændene skal have råbt "det her er MAGA-land" - en henvisning til den amerikanske præsident Donald Trumps slogan "Make America Great Again".

Efter at have efterforsket sagen mente politiet dog, at Smollett løj om og selv havde iscenesat angrebet. Blandt andet fordi han var utilfreds med den løn, han fik for at spille med i tv-serien "Empire".

Han skal have betalt et brødrepar 3500 dollar for at udføre overfaldet.

Tirsdag er anklagerne mod Smollett så alligevel droppet.

Smolletts advokater understreger, at sagen er en "påmindelse om, at en retssag aldrig skal afgøres af offentlighedens holdning".

Chicagos politichef, Eddie Johnson, udtrykker sin utilfredshed med anklagemyndighedens beslutning ved et pressemøde.

- Mener jeg, at retfærdigheden er sket fyldest? Nej, siger han og understreger sin tro på sine betjentes efterforskning af Smollett.

Politichefen mener, at Smollett skylder myndighederne en undskyldning.

Desuden lufter han sin egen idé om, hvorfor anklagerne blev droppet.

- Man har gemt sig bag lukkede døre og sikret en aftale, hvor man omgår retssystemet, siger Eddie Johnson.

Anklageren i sagen tror fortsat, at Smollett har løjet om overfaldet.

Men alligevel er anklagerne altså droppet, uden at der er angivet en årsag.

Smolletts advokater mener, at årsagen er klar:

- Han var et offer, der selv blev gjort til skurk og fremstillet som gerningsmand på grund af upassende udtalelser til offentligheden, lyder det i en udtalelse fra Smolletts advokater.