19. februar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15 børn er døde i brand på børnehjem i Haiti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15 børn er døde i brand på børnehjem i Haiti

En brand har raseret et af Haitis mange børnehjem natten til fredag. Stearinlys kan være skyld i tragedien.

Verden - 14. februar 2020 kl. 17:44
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

15 børn er døde i en brand på et børnehjem i Haiti.

Det oplyser en lokal dommer, Raymonde Jean Antoine, fredag.

Ifølge hans oplysninger omkom to børn i selve branden, mens 13 andre døde af røgforgiftning, efter de var bragt til et hospital.

- Dette var en meget tragisk hændelse, siger direktør ved Haitis socialinstitut, Arielle Jeanty Villedrouin, til nyhedsbureauet Reuters.

Hun oplyser ikke umiddelbart, hvor mange børn der er omkommet, eller hvor gamle de var.

Tidligere havde en ansat på børnehjemmet sagt, at hun så ligene af 13 børn blive båret ud af bygningen. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge flere medier.

Branden brød ud omkring klokken 21 torsdag aften lokal tid (klokken 03 fredag dansk tid).

Der boede omkring 66 børn på hjemmet i Kenscoff, der ligger udenfor hovedstaden Port-au-Prince, oplyser dommer Raymonde Jean Antoine.

Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt. Men den ansatte på børnehjemmet siger, at der blev brugt stearinlys, fordi stedets generator ikke virkede.

Siden 2013 har den kristne organisation bag børnehjemmet ikke haft tilladelse til at drive det.

Det er organisationen Church of Bible Understanding, som har hjemme i Pennsylvania i USA, der driver dette børnehjem og et andet, der også ligger i Haiti.

Der var ikke umiddelbart nogen kommentar fra organisationen.

Der findes omkring 754 børnehjem i Haiti. Af dem er det kun omkring 50, der har en licens eller er i færd med at få en licens fra myndighederne.

Mange af de børn, der bor på børnehjem i Haiti, har levende forældre. Men mange af forældrene er for fattige til at kunne forsørge deres børn.