19. oktober 2019
Her er Jacob Lykke Sørensen sammen med hans lærlingeansvarlige fra Kemp & Lauritzen, Ole Lund.
Her er Jacob Lykke Sørensen sammen med hans lærlingeansvarlige fra Kemp & Lauritzen, Ole Lund.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sølvmedalje til elektriker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sølvmedalje til elektriker
Vallensbæk - 21. maj 2019 kl. 05:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dronningen hyldede landets dygtigste nyudklækkede håndværkere med et kongeligt håndtryk.

Det skete i sidste uge på Københavns Rådhus, hvor Håndværkerforeningen København traditionen tro uddelte medaljer og legater til de elever med det bedste karaktergennemsnit og de bedste præstationer. Heriblandt var Jacob Lykke Sørensen fra Vallensbæk Strand, der gennem sin læretid som elektriker har været ansat hos Kemp & Lauritzen A/S. Han klarede svendeprøven så fremragende, at det førte ham til medaljefest på rådhuset, hvor han fik overrakt en flot sølvmedalje af dronningen og nu kan kalde sig for en af landets dygtigste elektrikere.

Jacob har fået mod på mere og er derfor allerede nu i gang med at videreuddanne sig til installatør.

Vi håber selvfølgelig, at han har lyst til at komme retur til Kemp & Lauritzen, når han er færdig med sine studier, skriver Kemp & Lauritzen i en pressemeddelelse.

Siden 1867 samles hvert år i maj en festklædt forsamling sig på Københavns Rådhus for at hylde de dygtigste af årets nyudlærte svende. De unge håndværkere modtager en sølv- eller en bronzemedalje - Håndværkerforeningen København overrækker per tradition ikke guldmedaljer. Desuden overrækkes der legater for 1-2 millioner kr. Legaterne er indstiftet af laug, virksomheder og fonde. Dronning Margrethe har videreført Kongehusets tradition med at deltage i ceremonien og hilse på de dygtige håndværkere. Håndværkerforeningen arrangerer medaljeuddelingen i samarbejde med Next Uddannelse København og TEC.