18. september 2019
En bedsteforælder og et barnebarn gå i køkkenet for at lave velsmagende og hjertesund mad. Kurset er beregnet på børnebørn, der går i 4. til 6. klasse.
gallery icon

Se billedserie

En bedsteforælder og et barnebarn gå i køkkenet for at lave velsmagende og hjertesund mad. Kurset er beregnet på børnebørn, der går i 4. til 6. klasse.
Foto: Nicky Persson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nytårshilsen: Vi skal skabe de bedste rammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nytårshilsen: Vi skal skabe de bedste rammer
Vallensbæk - 29. december 2018 kl. 12:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den nye kommunalbestyrelse kom godt fra start i 2018. Vi har store visioner og drømme for Vallensbæk, og vi ønsker at skabe de bedste rammer for borgerne. Visionerne har vi formuleret i udviklingsstrategien, som er fundamentet for vores arbejde, og beskriver, hvor vi skal hen med Vallensbæk.

arrow Læs også: Nytårshilsen: Den helt særlige Solrød-DNA

Børnene - vores fremtid
Visionen om at skabe et udviklende børne- og ungeliv betyder rigtig meget. Vi arbejder konstant på at udvikle skoler og daginstitutioner, så vores børn og unge kan få et trygt, læringsrigt og meningsfuldt liv. De skal uddannes til en plads på arbejdsmarkedet og til at trives i fremtidens omskiftelige og globale verden præget af en hurtig digital udvikling. Derfor skal vi arbejde med konceptet Maker Space, som er læringsmiljøer, hvor børn og unge går ind i et laboratorium af kreativitet og udvikler nye koncepter og ideer til fremtidens samfund.

Vallensbæk er også en af de kommuner i Københavnsområdet, hvor eleverne får det bedste karaktergennemsnit. Det er vi stolte af, men det er også vigtigt, at eleverne får de livskompetencer, som giver dem et godt og indholdsrigt liv, uanset baggrund.

Børnene skal opleve nærvær, kompetent læring, værdien af stærke venskaber og have fritidsinteresser med gode, sociale fællesskaber. Vi vil skabe fundamentet for den gode og trygge barndom. Børn har brug for voksne rollemodeller, som kan se og udvikle deres kompetencer.

Et godt seniorliv
Vores ældre borgere skal have et godt liv, og man skal have hjælp, når der er behov for det, og opleve nærvær og omsorg. Holder man sig i gang, kan man blive længe i sine hjemlige omgivelser, og det ønsker de fleste. Vi arbejder for at forebygge ensomhed, og vi skal skabe fællesskaber på tværs af generationerne. Vores seniorer er værdifulde, både som rollemodeller for den kommende generation og som engagerede, aktive borgere.

Vi bygger 24 nye plejeboliger og 12 midlertidige boliger på Højstruphave. Derudover har vi besluttet at udvide Pilehavehus med to boligblokke, hvoraf nogle af dem vil være ægtefælleboliger. Formålet er at skabe gode og trygge rammer for de borgere, der har brug for en ældrebolig. Desuden kan ældre - og i øvrigt alle andre i Vallensbæk - glæde sig til Flextur-ordningen, som er en ny mulighed for at blive transporteret billigt og fleksibelt. Vi har fokus på indsatsen omkring de pårørende, så de støttes til at tackle hverdagen og føler sig trygge ved behandlingen af dem, de har kær.

Frivillige ildsjæle
I Vallensbæk har vi mange engagerede borgere, der får kultur- og foreningslivet til at blomstre. Og det er en fornøjelse at opleve det store engagement, når jeg kommer rundt i kommunen.

Det er blandt andet deres kæmpe indsats, der gør det muligt at holde vores flotte arrangementer, for eksempel sankthansaften, Gadekærskoncerten, Festlig Fredag, Jul i Vallensbæk og Bæredygtighedsfestval.

Det er ikke mindst disse ildsjæle, der gør det muligt at skabe den særlige ånd og det fællesskab, der efter min mening kendetegner vores kommune. Noget der giver det bedste udgangspunkt for, at vi alle kan leve det gode liv - uanset alder.

En solid økonomi
Vallensbæk Kommune er stadig i vækst. Mange vil gerne bo her, hvor der er et godt foreningsliv, en dejlig natur, og hvor vi er tæt på hovedstaden. Væksten sikrer, at vi fortsat kan tilbyde en høj service, og at vi kan skabe rammerne for det gode og trygge liv. At vi for eksempel kan pleje og behandle de ældre godt, skabe læring for børnene - og at vi kan udvikle og vedligeholde vores naturområder.

Det var glædeligt, at vi fik lavet en god og ansvarlig budgetaftale, hvor alle partier var enige om at give et løft til flere områder. Og vi vil forsat have fokus på at bibeholde en sund økonomi for Vallensbæk.

Erhvervslivet - det gode samarbejde

Vallensbæk er kåret til at være landets mest globaliserede kommune. Det er jeg stolt over, og jeg tror på, at det vil åbne for endnu flere gode samarbejder fremover. Det er årets Bæredygtighedsfestival et godt eksempel på.

Kommunens vækst og udvikling skal ske i samspil med erhvervslivet. Vi skal danne frugtbare og strategiske samarbejder med erhvervslivet om fælles udfordringer og fremtidsønsker om for eksempel reduktion af trafikstøj, nye teknologier, flere praktik- og arbejdspladser eller anlægsprojekter.

Vallensbæk skal også være til for erhvervslivet og tilbyde en fleksibel service. Vi skal være ordentlige, ansvarlige og turde tænke nyt og omstille os. Vi skal udvikle vores erhvervsservice i et samspil med erhvervslivet, så vi støtter dem bedst muligt. Vi har en vision om, at virksomhederne skal engagere sig i vores børn og unge. Vi vil gerne forstyrres af erhvervslivet, og vi skal lade os inspirere, så de kommer til at spille en mere aktiv rolle.

Det nye år
Vi har høje ambitioner for Vallensbæk i det nye år. Vores mange anlægsprojekter kræver et solidt og velovervejet fundament. Vi ønsker at skabe byrum og udvikle vores by i en mere bæredygtig og klimasikret retning, hvor omdrejningspunktet er høj livskvalitet. Vi vil tiltrække flere vidensvirksomheder. Vi har fokus på god infrastruktur. Vi ønsker forsat at yde en god service, være præget af høj trivsel og sociale fællesskaber, og så vil vi endnu højere grad tage udgangspunkt i borgernes behov og skabe rammerne for det gode liv.

Sammen med kommunalbestyrelsen vil jeg ønske alle et godt nytår!

Henrik Rasmussen (K)
Borgmester i

Vallensbæk Kommune

arrow Nytårshilsen: Fra udsigt til økonomisk øretæve til et flot budget
31. december 2018 kl. 11:57 Opdateret: kl. 18:21
arrow Nytårshilsen: Vi har det godt i Greve
30. december 2018 kl. 11:56 Opdateret: kl. 18:21
arrow Pludselig havde Henrik en masse fritid
29. december 2018 kl. 06:45 Opdateret: kl. 12:51