21. april 2019
VAT CPH´s hold i 2. division ved SHM. Det er Jeanette Ottesen yderst til højre. Foto: VAT CPH
VAT CPH´s hold i 2. division ved SHM. Det er Jeanette Ottesen yderst til højre. Foto: VAT CPH
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale svømmere er tiende bedste i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale svømmere er tiende bedste i Danmark
Vallensbæk - 05. januar 2019 kl. 17:53
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Startfællesskabet VAT CPH gør sig for alvor gældende i Danmark.

arrow Læs også: Vær med til volley

VAT CPH, der består af AIF Albertslund, TIK Taastrup, MK 31 Amager og VI 39 Vallensbæk, har med held deltaget i de danske mesterskaber for hold, DHM. VAT CPH var kvalificeret med førsteholdet i 2. division og andetholdet i finaleafsnittet i åben turnering.

Holdmesterskabet i svømning er anderledes end de normale svømmestævner, VAT deltager i, da der er et fast sæt af løb, holdet skal stille med svømmere i. Svømmerne skal derfor være indstillet på at svømme løb, de ikke altid stiller op i - en ekstra udfordring for svømmerne. Holdturneringen kendetegnes også ved utrolig høj stemning, en ren svømmefest.

I 2. division klarede VAT CPH sig over alt forventning og formåede at slutte som nummer tre i divisionen. Den flotte placering og samlede pointstilling betyder at VAT CPH kan føre sig frem som den tiendebedste klub i Danmark.

I den åbne turnering åbnede VAT CPH's andet hold en flot syvendeplads i finalen for denne turnering, endnu et fornemt resultat.

God hjælp
- VAT CPH er under genopbygning efter et generationsskifte, og det var derfor et yderst tilfredsstillende resultat for startfællesskabet, siger næstformand Ann Støhrmann.

Det unge hold blev hjulpet godt på vej af deres mest rutinerede svømmere, blandt andet OL-deltagerne Jeanette Ottesen, Marco Loughran og Daniel Skaaning, samt EM-deltageren Josefine B. Pedersen.

- Nogle yderst prominente navne i dansk svømning, der samtidig med deres eminente svømning forstår at hjælpe de unge svømmere videre i deres svømmekarriere - fantastiske tutorer, siger Ann Støhrmann.

Samlet set deltog 22 svømmere på VAT CPH's 2. divisionshold og 24 svømmere i den åbne turnering. En bred trup i VAT CPH, der giver store forhåbninger for fremtiden og et endnu bedre resultat ved DHM i år. I bestræbelserne på optimal udvikling af de unge svømmere og for at holde på holdets stjerner er et af VAT-CPH's store mål at finde en hovedsponsor.

arrow Nyuddannet optiker var med til at redde en kvindes liv
06. januar 2019 kl. 09:20 Opdateret: kl. 13:19
arrow Brand hos naboen: Tre minutter føltes som en time for Niels
05. januar 2019 kl. 14:39 Opdateret: kl. 13:15
arrow Orienteringsaften på gymnasium
05. januar 2019 kl. 10:19 Opdateret: kl. 13:22