22. oktober 2019
Effektiv blokade af Ishøjs Jonas Marcussen og Ollie Rydahl, bakket op af Teodor Manchev.
Effektiv blokade af Ishøjs Jonas Marcussen og Ollie Rydahl, bakket op af Teodor Manchev.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flot ungdomsvolley i Ishøj ved U21-DM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flot ungdomsvolley i Ishøj ved U21-DM
Vallensbæk - 20. maj 2019 kl. 19:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I herrefinalen sad de regerende U21-mestre fra Gentofte sikkert på kampen i første sæt, men Hvidovre kom flot tilbage og kæmpede med stor energi andet sæt i hus.

Herfra havde Hvidovre-holdet det svært mod et Gentofte-hold med stor erfaring, bl.a. fra Ligaen, hvor en række af spillerne fra U21-holdet jævnligt deltager. Det blev til en 3-1 sejr til Gentofte, der helt fortjent kunne modtage guldmedaljer og titlen som danmarksmestre.

Bronzemedaljerne gik til VK Vestsjælland med en sejr over Farum-Holte, mens femtepladsen gik til Aarhus Ungdomsvolley, som besejrede de lokale Ishøj-herrer med en snæver 15-11 sejr i femte og afgørende sæt. Holstebro KFUM overlod sidstepladsen til Midtfyns VK.

På damesiden lagde Ikast KFUM, stærkt anført af landsholdsangriber Helena Elbæk, ud med at vinde første sæt klart over Gentofte Volley. Hele kampen endte som en gentagelse af herrernes finale, med et stærkt comeback af Gentofte i andet sæt0 hvorefter Ikast kunne tage de sidste to sæt og guldmedaljerne med hjem.

Bronzemedaljer gik til Team Køge med en sejr over Farum-Holte. På de følgende pladser kom VK Vestsjælland, Aarhus Ungdomsvolley, Brøndby VK og DHV Odense.

Ved Danmarksmesterskaberne blev Dream Team kåret, på både dame- og herresiden: Hæver: Caroline Krogh, Aarhus Ungdomsvolley. Diagonalspiller. Emma Stevnsborg, Team Køge. Kantspillere: Helena Elbæk, Ikast KFUM + Mikala Maria Mogensen, Farum-Holte. Centerspillere: Amalie Lachenmeier, Farum-Holte + Emma Hesselholdt, Team Køge. Libero: Nanna Hjuler, Ikast KFUM. Derudover blev den hårdslående Helena Elbæk kåret som MVP - den mest værdifulde spiller.

Herrernes Dreamteam blev udvalgt til at være: Hæver: William Eskildsen, Hvidovre VK. Diagonalspiller: Pelle Hartmann, Farum-Holte. Kantspillere: August Jelert, Gentofte + August Brandi, Farum-Holte. Centerspillere: Mads Bruun, Hvidovre + Joachim Hesselholdt, VK Vestsjælland. Libero: Christian Deding Nielsen, Hvidovre VK. August Jelert, Gentofte, blev kåret som den mest værdifulde spiller (MVP).

- Først omkring søndag kl. 18 sluttede DM-arrangementet - kampene startede allerede fredag aften på store bededag. Både spillere, ledere og tilskuere fik gode oplevelser og volleyball på højt niveau i løbet af de tre intense dage, skriver klubben i en pressemeddelelse.