20. juni 2021
Hvorfor blev Ny Østergade-projektet ikke et emne i valgkampen? spørger Knud Torm.
Hvorfor blev Ny Østergade-projektet ikke et emne i valgkampen? spørger Knud Torm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvorfor er Ny Østergade-projektet sparket til hjørne til efter valget?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvorfor er Ny Østergade-projektet sparket til hjørne til efter valget?
Valgdebat Roskilde - 19. november 2017 kl. 08:21

I valgkampen i Roskilde Kommune op til kommunalvalget den 21. november er der et meget væsentligt emne, som ikke er blevet berørt ifølge mit kendskab. Jeg tænker på Roskildes fysiske udvikling de næste mange år, for ikke at sige årtier.

Hvad der skal drive den fremad, er rådhusets idé om byfortætning, der ideelt set går ud på, at der skal flytte flere mennesker ind i bymidten, så der skabes mere liv i byen også om aften. Men hovedformålet er naturligvis, at der kommer flere skatteborgere til kommunen, og at byen dermed fortsat vil vokse og handelslivet fortsat vil have gode betingelser.

At byen bare skal vokse og vokse, skyldes ifølge politikerne konkurrencen fra andre handelsbyer på Sjælland. Men væksten kunne måske foregå anderledes. Problemet med flere indbyggere i bymidten, er, at bilparken så øges.

I forvejen er de trafikale problemer i byen store på alle hverdage, ligesom problemerne med at finde en parkeringsplads, når man skal handle, er velkendte. Og det i en handelsby! Hvornår slipper folks tålmodighed op, så de søger andre steder hen?

Politikerne vil så hævde, at der i de kommende år bliver opført tre P-huse i bymidten, hvorved antallet af P-pladser vil øges. Det første på Sortebrødre Plads er allerede under opførelse. Men kommer der flere p-pladser af den grund dér og i så fald hvor mange? Det har været debatteret ivrigt før valgkampen. Kun en enkelt politiker tager spørgsmålet op nu. Det er Venstres kandidat Lizzi Tvede Waagstein, som betvivler, at der vindes noget ved det byggeri.

Et andet og langt mere omfattende eksempel på byfortætning er imidlertid opførelsen af en ny bydel syd for jernbanen. Men det debatteres da slet ikke. Projektet, som bærer navnet Ny Østergade-projektet, vil bl.a. omfatte tre højhuse, et ved Røde Port og to, som placeres ca. midt på arealet over for stationsbygningen. Det vil naturligvis medføre, at bilparken og trafikken i byen forøges.

Når politikerne så siger, at den nye bydel trafikalt vil binde nord- og sydbyen sammen, og på den måde vil være med til at løse de trafikale problemer, er det meget svært at tro dem. Trafikårerne mellem nord og syd ændres ikke ifølge projektet, og det kan de heller ikke. Hvis nord og syd skal forbindes, skal jernbanelegemet jo faktisk graves ned, og stationen gøres til en underjordisk station.

På kort og længere sigt vil opførelsen af den nye bydel og tre P-huse i bymidten kun bidrage til, at trafikkaosset i Roskilde øges i et hidtil uset omfang. Og på langt sigt vil jernbanen stadig være en kile gennem byen, der adskiller nord og syd.

Når Ny Østergade-projektet ikke er blevet taget op i valgkampen, skyldes det, at projektet er sparket til hjørne. Uden at nogen har keret sig om det, ikke engang lokalpressen.

Den 4. november 2016 afsluttedes den sidste høringsrunde, hvor borgerne og byens foreninger kunne give deres besyv med, efter at byrådet efter afholdelsen af en arkitektkonkurrence havde kåret en vinder, hvis forslag til udformningen af den nye bydel er det, der skal realiseres. Når der vel at mærke er vedtaget en lokalplan. I marts i år skulle lokalplanen for området så faktisk vedtages i byrådet. Derefter ville der være stadig være mulighed for at gøre indsigelse inden den endelige vedtagelse i oktober i år. Det var køreplanen. Men intet er sket. Har byrådsmedlemmerne - og dette projekt er enstemmigt vedtaget af alle partier i byrådet, fået kolde fødder? Jeg vil derfor spørge borgmester Joy Mogensen, hvorfor projektet er sparket til hjørne?

Spørgsmålet er ekstra delikat, fordi borgmesterkandidat Bent Jørgensen fra Venstre ifølge Roskilde Avis den 24. januar 2017 under et møde i økonomiudvalget sagde, at »der ikke skulle være nogen maksimal højde på byggeriet.« Argumentationen herfor var, at fastlæggelsen af en maksimal højde ville ødelægge økonomien. Mener han også det i dag? Det kunne være interessant at høre hans svar, før borgerne skal stemme.

Det med højden er et yderst vigtigt spørgsmål, fordi Ny Østergade-projektet kan komme til at true Roskilde Domkirkes verdenskulturarvsprædikat, tildelt af UNESCO, hvis beslutningstagerne ikke besinder sig. Da ingen i dag nøjagtigt ved, hvor meget højhusene skal skyde i vejret, og der kan blive valgt en ny Venstre-borgmester (selvom det ikke er sandsynligt), må det da være rimeligt, at der skabes klarhed om spørgsmålet nu - før den 21. november.

Det højeste højhus (hotelhøjhuset) bliver i henhold til vinderforslaget ca. 62,5 meter. Der er ikke angivet mål i tegningerne. Det er i sig selv ikke særligt betryggende. Arealet ligger desuden fem meter over domkirkeplateauet. Domkirkespirene måler ca. 75 meter. Projektet kan i værste fald udgøre en trussel mod bevarelsen af kulturarvsprædikatet og løser ingen trafikale problemer i bymidten. Tværtimod. Er det derfor, det er lagt på is, indtil valget er overstået?

Man kunne tilmed læse i Roskilde Avis den 9. november, at der er planer om en 100 meter høj vindmølle ikke langt fra KARA. Fortalerne for dette projekt, der under alle omstændigheder vil true domkirkens status, er ifølge avisen Jonas Paludan (EL) og Tomas Breddam (S). Projektet er endda finansieret af kommunen. Man må virkelig undre sig.

De involverede bag projektet har åbenbart glemt, at akkurat KARA's Energitårn ikke måtte blive 98 meter højt som planlagt i 2009, men kun 78 meter. Hvorfor reduceredes højden? Fordi en højde på 98 meter ville medføre, at, domkirken ville miste sin status, selvom afstanden mellem de to bygninger er 2,5 km! Så enkelt forholder det sig.

Gad vide, hvad Slots- og Kulturstyrelsen siger til sådan en plan. Har politikerne spurgt dem?

Knud Torm
Kongebakken 12, st. tv.

Roskilde

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk