22. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidssvarende taxilov efterlyses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidssvarende taxilov efterlyses
Valgdebat Region Sjælland - 14. november 2017 kl. 12:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Af Rasmus Brandstrup Larsen byrådsmedlem og -kandidat (V) Holbæk

Folketinget har liberaliseret taxalovgivningen og dermed gjort det lettere at drive taxa-virksomhed. Og det blev da også fejret med kage - af nogle. Og med universaltilladelser, ophævelse af geografiske begrænsninger og et opgør med vognmandskulturen kunne man da også fristes til et stykke kage.

Jeg ønsker, at persontransport skal være tilgængelig for hele kommunen og for alle, der bor i den.

Men er sandheden ikke den, at vi i landområderne bliver stillet ringere - igen? Julefrokosterne står for døren og mange lader bilen stå hjemme. Spørgsmålet er så, om det er muligt at praje en taxa, når man skal hjem fra stationen, familie eller venner - og om det er til at betale? Jeg hælder til et rungende nej.

Kommunen kan forsøge at imødekomme problemet ved at betale et taxaselskab for at dække de små områder, men det er langt fra en holdbar løsning. Hverken for kommunen eller for os skatteydere, for det kan blive en rigtig dyr løsning.

Jeg ønsker, at Christiansborg anerkender, at persontransport handler om at gøre det nemt at komme fra A til B og ikke om at beskytte taxibranchen mod konkurrence fra innovative og tidssvarende tjenester. Dét ville være en kage værdig.