24. oktober 2019
At valget kommer grundlovsdag er på sin vis meget smukt. Det er lidt ligesom at gå i kirke juleaften. Gudstjenesterne juleaften har lidt mere svung over sig end en almindelig gudstjeneste en regnvejrsdag i april, skriver Carsten Haurum.                                                            Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

At valget kommer grundlovsdag er på sin vis meget smukt. Det er lidt ligesom at gå i kirke juleaften. Gudstjenesterne juleaften har lidt mere svung over sig end en almindelig gudstjeneste en regnvejrsdag i april, skriver Carsten Haurum. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valgaften i familiens skød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgaften i familiens skød
Opdateret 14. maj 2019 kl. 16:11
Valgdebat 2019 - 14. maj 2019 kl. 13:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Carsten Haurum Bestyrelsesformand, Arena Næstved

Så kom det endelig. Folketingsvalget. Godt nok på en anden dato, end alle kommentatorerne havde gættet. Der var ellers brugt uendeligt meget spalteplads med meget kloge bodega-betragtninger i forsøget på forudsige, hvornår Lars Løkke ville udskrive valget. Jeg har nu aldrig forstået, hvorfor det var så vigtigt at gætte på valgdatoen. Til gengæld har jeg altid glædet mig til debatterne op til valget, selve valgdagen og i særdeleshed til valgaftenen.

At valget kommer grundlovsdag er på sin vis meget smukt. Det er lidt lige som at gå i kirke juleaften. Gudstjenesterne juleaften har lidt mere svung over sig end en almindelig gudstjeneste en regnvejrsdag i april.

Hvem skal man så stemme på? Det er ikke nemt. I hvert fald ikke så nemt som i gamle dage. Det var dengang, arbejderne stemte på Socialdemokratiet, bønderne på Venstre, borgerskabet på De Konservative, lærere og andet godtfolk på Radikale Venstre, og med tiden kom der også lidt socialister til. Man stemte ud fra et klassetilhørsforhold, og hvad partiets holdninger var til konkrete enkeltsager var ikke så afgørende. Man vidste, at partiet ville varetage ens interesser. Ja, det var først i løbet af 70'erne, at partierne fik sideordnet opstilling, hvor de personlige stemmer blev afgørende. Indtil da blev man valgt i den rækkefølge, man stod på partilisten. Og den rækkefølge bestemte partiet. Der var ikke så megen slinger i valsen.

Klassetilhørsforholdet er væk, så nu kan man som vælger shoppe lidt rundt, alt efter hvilke enkeltsager eller emner, der forekommer at være vigtige lige nu. Det gør det sværere. De fleste vælgere kan finde en sag eller to i flere partier, hvor de er enige med partiet. Her kommer dilemmaet. Hvilken sag er så vigtigst?

Der er nok at se til
Med 13 partier på stemmesedlen er der nok at se til. Ikke så mærkeligt, at mange er i tvivl.

Når jeg altid har glædet mig til et valg, er det ikke så meget på grund af alle de højstemte ord om demokrati og indflydelse. Bevares, de er vigtige, men et valg giver en anledning til at at spørge sig selv, hvilken retning man synes, vores samfund bør tage. Følger man med i de politiske debatter, er der noget at hente. Naturligvis er der valgflæsk i store skiver, men der er flere partier, der har noget på hjerte, som vil en retning for det danske samfund. Lytter man med et åbent sind, kan man blive inspireret og bruge debatterne som input til sine egne overvejelser. Vi er oven i købet så privilegerede, at der også holdes valg til Europa-Parlamentet. Her bliver mange af tidens helt store spørgsmål diskuteret. Klima, indvandringen, beskatning af multinationale selskaber, forholdet til Rusland, Kina og USA for at nævne et par stykker. De danske partier tilslutter sig større partigrupper i Europa-Parlamentet, grupper, der i sagens natur spænder ideologisk bredere, end vi er vant til herhjemme.

Interessant er det at se, hvem de danske partier opfatter som nærmeste venner og beslægtede. Også her er der inspiration at hente, når man skal sætte sit kryds til folketingsvalget.

Politik, og hvilken retning vores samfund skal tage, er ikke kun et spørgsmål om fakta og kendsgerninger. Der er følelser, der er ægte overbevisninger, der er troen på det gode samfund. Dette engagement og den energi er det, der gør politiske diskussioner spændende og interessante, men også til tider voldsomme.

Selvom det kan være voldsomt, er der grænser. Når diskussionen bliver til chikane, eller når trangen til aktivitet bliver til vold, så falder jeg fra.

I min familie har vi en tradition for at samles på valgaftenen. Søstre og brødre, børn og børnebørn, alt hvad der kan krybe og gå. I takt med, at prog- noserne kommer på skærmen, maden bliver spist, og vinen bliver drukket, bliver diskussionerne mere og mere intense.

Det er fire år siden sidst. Jeg glæder mig. Godt valg til alle.