18. november 2017
En stor gruppe praktiserende læger står foran pensionen. Og det er et alvorligt problem, et nyt regionsråd i Region Sjælland skal løse efter valget, lyder det fra kandidater fra S, DF og V. Foto: Thomas Olsen.
En stor gruppe praktiserende læger står foran pensionen. Og det er et alvorligt problem, et nyt regionsråd i Region Sjælland skal løse efter valget, lyder det fra kandidater fra S, DF og V. Foto: Thomas Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere: Lægemangel er »kæmpe udfordring«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere: Lægemangel er »kæmpe udfordring«
Valg Region Sjælland - 09. november 2017 kl. 16:02
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er jo beklageligt, at vi har en situation, hvor folk ikke længere kan få en familielæge, som de er vant til. Men det er altså sådan, situationen er.

arrow Læs også: Private firmaer rykker ind i tomme lægehuse

Sådan siger Bøje Winther, kandidat for Venstre til regionsrådsvalget, til Sjællandske.

For når der ikke er nogle privatpraktiserende læger, der vil tage over, når aldrende læger går på pension, er de private firmaer en fin løsning, synes han.

- Vi har rigtig mange læger, der er godt oppe i årene, og i løbet af to-tre år vil det her fænomen vokse betragteligt. Der er nogen, der har talt om værnepligt for læger. Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal tvinge folk til at tage ud til yderområderne. Men problemet skal løses. Det er noget, det næste regionsråd skal få taget hul på og se at få løst, siger Bøje Winther.

Regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti, Kim Errebo, er enig.

Han er især ked af den snak, der har været i medierne om, at patienter er trætte af møde et nyt ansigt, hver gang de dukker op i en udbudsklinik. Han afviser, at politikerne kan stille krav til klinikkerne om, at sikre patienterne en eller måske to faste læger:

- Det, der ligger i de her udbud er, at firmaet blot skal sørge for at bemande klinikken. Hvis vi begynder at kræve, at patienterne får en fast læge hver gang, bliver prisen, vi skal betale, en helt anden og større end i dag, siger han.

Kim Errebo tror, at flere dele-stillinger og mere fleksible ordninger kan gøre det mere attraktivt for unge at søge ud på landet:

Heino Knudsen, socialdemokratisk spidskandidat til regionsrådsvalget, er enig.

- Mange yngre læge er jo ved at stifte familie, og det er man nødt til at tage hensyn til. Men jeg tror altså også på, at en ny lægeuddannelse i Køge kan løse lidt af problemet. I Nordjylland, hvor man har fået sin eget medicinstudie bliver 80 procent af de færdiguddannede i regionen, siger han.

arrow Se kort: Sværere at få ny læge
14. september 2017 kl. 13:03 Opdateret: kl. 11:31