21. november 2017
Alt for mange med psykisk sygdom lander mellem flere stole, fordi Region SJælland og kommunerne ikke samarbedjer godt nok, mener Socialdemorkaternes Heino Knudsen.
Alt for mange med psykisk sygdom lander mellem flere stole, fordi Region SJælland og kommunerne ikke samarbedjer godt nok, mener Socialdemorkaternes Heino Knudsen.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færre penge til flere psykisk syge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre penge til flere psykisk syge
Valg Region Sjælland - 03. november 2017 kl. 08:30
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjælland: Antallet af mennesker, der bliver indlagt i psykiatrien i Region Sjælland er vokset med 28 procent på fire år, men der mangler hænder såvel som ressourcer til at tage sig af dem.

Tidligere på ugen kom det frem, at politifolk i stigende grad føler sig magtesløse over udviklingen, fordi de stadig oftere rykker ud til psykisk syge borgere. Og det er ikke godt nok, lyder det fra Heino Knudsen, S-spidskandidat til regionsrådsvalget, i fredagens udgave af Sjællandske.

Han peger på, at bevillingerne til psykiatrien over en syvårig periode kun er steget med syv procent. Og det er i øvrigt mindre end i resten af landet.

- Vi i regionen er nødt til at tage større ansvar for at gå sammen med kommunerne om at forebygge, at folk bliver så syge, at de skal indlægges. Ellers vil antallet af folk, der bliver indlagt bare stige og stige, siger han til avisen.

Ifølge S-politikeren skal Region Sjælland også oprette flere aflastnings- og udslusningspladser til de patienter, der ikke er syge nok til at være indlagt på en psykiatrisk afdeling, men samtidig heller ikke er raske nok til at være hjemme.

Kirsten Devantier, formand for psykiatriudvalget i Region Sjælland (V), deler Heino Knudsens bekymring over udviklingen.

Hun peger dog på, at Region Sjælland faktisk har samarbejder med Odsherred kommune om en akut-psykiatrisk funktion og med Næstved kommune om en integreret psykiatri-funktion. Samtidig har regionen netop fået 23 særlige psykiatripladser på psykiatrisygehuset Oringe i Vordingborg.

Men hun medgiver, at der er behov for mere samarbejde med kommunerne, flere pladser og flere penge til psykiatrien.

Ifølge Kirsten Devantier kræver det dog, at Folketinget afsætter flere penge til psykiatrien, der ikke har samme opmærksomhed som eksempelvis kræft-området.

- Kræftpakkerne er en del af finansloven, mens mange af pengene til psykiatrien kommer fra statslige satspuljemidler. Og dem er der ikke kommet flere af de senere år, siger hun.