4. april 2020
Ejendomsmægler Sten Nielsen fortæller, at sommerhuskøbere ønsker et bestemt slags og i øjeblikket er der rift om de sortmalede træhuse med hvidmalede vinduer med sprosser og tagterasse. Og så må haven ikke kræve for meget arbejde. Pressefoto
Ejendomsmægler Sten Nielsen fortæller, at sommerhuskøbere ønsker et bestemt slags og i øjeblikket er der rift om de sortmalede træhuse med hvidmalede vinduer med sprosser og tagterasse. Og så må haven ikke kræve for meget arbejde. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekord-få sommerhuse til salg i Gribskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekord-få sommerhuse til salg i Gribskov
Ugeposten Gribskov - 26. februar 2020 kl. 18:03
Af Anna Hjortsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er rift om sommerhusene. I januar var der 341 til salg i Gribskov. Det er det laveste antal de sidste 10 år, og næsten en femtedel færre sommerhuse til salg, hvis man sammenligner med januar 2010, viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Dermed følger Gribskov den landsdækkende tendens, hvor udbuddet af sommerhuse til salg er rekordlavt inden for de seneste 10 år.

Og det er der flere grunde til.

Sten Nielsen er ejendomsmægler og indehaver af fire Home-butikker på Nordkysten i blandt andet Gilleleje og Tisvildeleje-Vejby.

Han fortæller, at det først og fremmest skyldes afstanden til finanskrisen i 2008-9.

"Særligt sommerhusmarkedet gik i stå efter finanskrisen, og der kom flere sommerhuse til salg, end der blev solgt. Det tog noget tid før, der kom gang i salget igen, for sådan en ophobning skal lige afvikles," siger han.

I 2016 begyndte det at vende.
"De sidste tre år har været gode år for sælgerne, og der er kommet en god balance mellem udbud og efterspørgsel," siger Sten Nielsen.

Højere priser
Det tog længere tid at få gang i salget af sommerhuse end salget af huse og lejligheder efter finanskrisen.

"En helårsbolig er jo en nødvendighed, men sommerhuse kan man måske godt lige vente med, til man synes, man har overskud - og banken synes det".

Ikke blot købere, men også ejere af de dyre sommerhuse holdt sig tilbage med at sætte fritidsboligen til salg.

"Folk ville vente og se, om priserne rettede sig igen," siger Steen Nielsen.

Og salgspriserne er steget. I august 2019 kostede et sommerhus 25.570 kroner per kvadratmeter, og det er en stigning på 44 procent, hvis man sammenligner med samme måned i 2010.

Børnefamilier
Udover finanskrisens betydning for salget af sommerhuse, er der også kommet nogle nye typer kunder, som er med til at udvide kundekredsen.

Engang var sommerhuse ikke så populære, fordi man hellere ville ud og rejse, siger Sten Nielsen, der har solgt sommerhuse de sidste 20 år.

"Nu ser vi mange familier i 30-40erne, der gerne vil købe sommerhuse. Det er blevet en trend, at man som børnefamilie gerne vil blive boende i byen. Og når der kommer børn, vil man gerne have græs under fødderne".

60+
Seniorer over 60 år er også blevet mere interesserede i at købe et sommerhus - og ikke nødvendigvis som en helårsbolig i første omgang.

"De har måske solgt huset og har haft råd til en lille lejlighed i byen, og så vil de gerne have et sommerhus som supllement. Et sommerhus, som børn og børnebørn også kan bruge, når de ikke selv er der".

Sten Nielsen siger også, at det i det hele taget er blevet mere attraktivt at bo i København, og flere vil derfor gerne have sommerhus. 80 procent af køberne på nordkysten bor i Storkøbenhavn, siger han.

Sorte træsommerhuse
Købere leder som regel efter et bestemt slags sommerhus, og når der ikke er så mange at vælge imellem, bliver der rift om dem, fortæller Sten Nielsen.

Der er især rift om de sortmalede træhuse med hvidmalede vinduer med sprosser og tagterasse - som gerne må være delvist indbygget, så det fungerer som et ekstra rum, når vejret tilader det. Og haven må ikke kræve for meget arbejde.