13. juli 2020
Et køretøj er 'veteran', når det er minimum 30 år gammelt, ifølge Græsted Veterantræfforening. Arkivfoto: Lars Christiansen
Et køretøj er 'veteran', når det er minimum 30 år gammelt, ifølge Græsted Veterantræfforening. Arkivfoto: Lars Christiansen
Foto: BO NYMANN bo@nymann.nu
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet stopper veteranløb: Ville overtræde corona-forbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet stopper veteranløb: Ville overtræde corona-forbud

Det er dog ikke udelukket, at løbet kan blive afholdt senere på sommeren

Ugeposten Gribskov - 28. maj 2020 kl. 16:25
Af Anna Hjortsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først blev det årlige veterantræf aflyst på grund af corona-virussen, og nu er lørdagens erstatning i form af et veteranløb også blevet aflyst.

Nordsjællands Politi har nemlig henvendt sig til Græsted Veterantræfforening, fordi løbet ville overtræde forsamlingsforbuddet på maksimum 10 personer.

Henrik Ewald, formand for Græsted Veterantræf, blev ringet op af politiet onsdag aften, fortæller han.

"Forsamlingsforbuddet betyder, at man ikke må samles flere end 10 mennesker til et arrangement - og så er det lige meget, hvor stor afstand der er imellem dem. Det vil sige, at der på Græsted Eventplads, som er på 35 hektar, kun må være 10 personer, når der er tale om et arrangement. Vi kan ikke overholde det - det kan slet ikke lade sig gøre," siger Henrik Ewald.

"Jeg har nok været lidt for naiv og tænkt, at det gik, hvis man holdt afstand, og at pladsen er så stor, at man kunne det."

Veteranløbet skulle have haft tre startsteder med korteger fra Helsingør, Hillerød og Frederiksværk med endestation på Græsted Veteranplads.

Problemet med at overholde forsamlingsforbuddet ville altså udover eventpladsen i Græsted også opstå ved de tre startsteder, hvor bilisterne skulle være mødtes og vente på at køre af sted.

"Det kom bag på mig, hvor mange der var interesseret. Vi havde i første omgang heller ikke regnet med tilskuere," siger formanden, der ægrer sig over at måtte aflyse.

Med den interesse, der har været for løbet, forestiller Henrik Ewald sig, at der er omkring 150 personer, der har lyst til at deltage - og så skal tilskuere regnes oveni.

Senere på sommeren

Det er dog ikke udelukket, at løbet kan gennemføres senere på sommeren - hvis altså forsamlingsforbuddet hæves.

"Vi må se, hvad de melder ud. Hvis det hæves til 500, vil det nok kunne lade sig gøre - om ikke andet må vi sætte noget begrænsning på publikum."

Regeringen og Folketingets partier har indtil nu besluttet at hæve forsamlingsforbuddet til 30-50 fra den 8. juni.

Veterantræffet blev afholdt første gang i 1996 og bliver afholdt hver pinse på Græsted Eventplads, hvor man kan opleve veteran- og amerikanerbiler, damplokomotiver, traktortræk og kræmmermarked.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?