25. februar 2021
Det ny renseanlæg i Gilleleje er under opførsel.
Det ny renseanlæg i Gilleleje er under opførsel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt renseanlæg i Gilleleje nærmer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt renseanlæg i Gilleleje nærmer sig
Ugeposten Gribskov - 14. august 2020 kl. 15:34
Af Camilla Nissen

spildevand Den store omstrukturering af spildevandsrensningen i Gribskov Kommune har nået en stor milepæl. Halvdelen af det nye rensningsanlæg i Gilleleje står færdigt, og det betyder, at al spildevandet fra Gilleleje nu bliver renset på det nye anlæg. I løbet af de næste to måneder bliver det, der står tilbage af det gamle rensningsanlæg, revet ned. Betonen vil blive knust på stedet, så den kan bruges som bundmateriale på vejene rundt på det nye rensningsanlægget.

arrow Læs også: Enormt byggeprojekt snart i mål

Næste led i byggeprocessen er at bygge endnu en procestank magen til den, der netop er blevet bygget færdig. Omkring årsskiftet vil procestank nummer to stå færdig, og i løbet af det tidlige forår 2021 vil den blive taget i brug. Til sammen vil de to procestanke kunne håndtere dobbelt så meget spildevand som det gamle anlæg - nemlig 30.000-32.000 m3. Det betyder, at alle kommunens små rensningsanlæg kan nedlægges, så al kommunens spildevand fremover kan håndteres på henholdsvis Gilleleje og Helsinge rensningsanlæg.

Frem mod nytår bliver der anlagt en havledning, der skal transportere spildevandet 400 m. ud i havet. Havledningen er allerede etableret fra strandkanten og op igennem Gilleleje Stationsvej til stationen, og i løbet af de næste 3-4 måneder bliver den bygget langs Søborg Kanal. Selve havledningen, som skal løbe 400 m. ud i havet, etableres fra efterårsferien og frem til nytår. I den periode vil de lokale kunne følge processen ved byggepladsen vest for havnen. Havledningen bliver bygget primært for at beskytte Gilleleje Havn mod belastning af den øgede mængde spildevand. Når anlægget i Gilleleje står færdigt og fuldt indkørt i 2023, vil mængden af spildevand i Gilleleje stige svarende til de rensningsanlæg, der bliver nedlagt. Langt den overvejende del af det rensede spildevand vil blive udledt via havledningen til havet, men i perioder med stor afstrømning vil en mindre del dog blive udledt til Søborg Kanal - ligesom i dag.

Kommunen har grundigt undersøgt effekterne af den øgede mængde renset spildevand i Gilleleje, og det er godtgjort, at hverken badevand eller havmiljø vil blive påvirket negativt.

»Det her er et stort skridt for spildevandsrensningen i kommunen. Det nye anlæg, som selvfølgelig bygger på den nyeste teknologi på området, og hvor processen i øvrigt er biologisk og dermed mest klimavenlig, kommer til at få stor betydning for både kvaliteten af spildevandsrensningen og økonomien bag. På sigt forventer vi at kunne nedsætte taksten,« siger formand for Gribvand, Jannich Petersen.

arrow Nu bliver renseanlæg lukket
06. november 2020 kl. 04:10 Opdateret: kl. 21:20
arrow Venter syv måneder på svar: 'Det er til grin'
31. oktober 2020 kl. 08:12 Opdateret: kl. 16:28
arrow Dronningens Fortjenstmedalje til Gribvand-medarbejder
13. oktober 2020 kl. 15:30 Opdateret: kl. 15:30
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?