
Sidste års succes med sommersang på Kulturbroen er tilbage 12. og 26. juli kl. 14-16, hvor Erik B. trio og Erling Bevensee på Melodica igen indtager Kulturbroen - i år med forsangeren Anne Jensen.
Coronaepidemien har gjort sit til at løfte lysten og interessen til fællessang i både radio, tv og af privat karakter.
Derfor er det blevet besluttet at holde de to arrangementer, hvor man nu ikke længere er hver for sig, men alligevel med sikker afstand til hinanden.
Det er dog nødvendigt at begrænse antallet af deltagere som følge af forsamlings- og afstandsregulativet.
Repertoiret er fra Højskolesangbogen, men vægten vil være lagt på udvalgte sommersange.
Indimellem sangene vil akkompagnatørerne fortælle om komponister og forfattere.
Arrangementet er gratis, foregår udendørs, og der er 90 pladser i 'forsalg'.
I tilfælde af dårligt vejr rykker man ind på Mezzaninen. Men hvis vejret tillader det, frigør man endnu 50 billetter på dagen, som udleveres ved indgangen efter først til mølle-princippet.
Plads reserveres på www.kulturhavngilleleje.dk eller www.gilllelejebio.dk . jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her