8. juli 2020
24UPG Helkov kunst i filet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunst i Fileten: Får lov til at åbne i sidste øjeblik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunst i Fileten: Får lov til at åbne i sidste øjeblik

Traditionen tro byder kunstforeningen Fileten indenfor til årets sommer-udstilling

Ugeposten Gribskov - 26. juni 2020 kl. 15:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er blevet en tradition. Faktisk er det 30 år siden, at 'Kunst i Fileten' blev afholdt første gang. Den 27. juni byder arrangørerne igen inden for på Alfavej 25 i havnen i Gilleleje.

"Kunst i Fileten er som mange andre også præget af restriktioner vedrørende corona. Så ingen fernisering og musik. Men masser af sprit, afstand og god kunst på væggene," skriver arrangørerne i en pressemeddelelse. Her fortæller de også, at 30. års jubilæet først bliver fejret til næste år, og at de vil sørge for, at der ikke er flere end 40 besøgende ad gangen.

I år er der 13 lokale udstillere. Ved udstillingen vil der altid være to af de 13 kunstnere til stede, som vil være behjælpelig med at sælge kunsten, informere om foreningen Kunst i Fileten og de enkelte kunstnere.

Lige som tidligere år skal 'årets fisk' også kåres. Her kan publikum stemme på den 'fisk' - kunstnernes værker - de bedst kan lide. Der trækkes lod blandt de afgivne stemmer, og vinderen får overrakt/tilsendt værket, som vedkommende har stemt på.

Udstillingen er åbent hver dag fra 27 juni til 2 august kl. 11-17.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?